skip to Main Content

Fra videnskabens verden

v/ Martin Jensen

Mysteriet om aldring løst

Nyt studie afslører, at dyrs og menneskers levetid står skrevet i deres DNA. For mennesket er den ”naturlige” leve-alder 38 år. Heldigvis har medicinske fremskridt samt vores forbedrede levestil forlænget prognosen.

I hvert fald ifølge en nyudviklet metode der har til formål at anslå de forskellige arters levetid gennem analyser af deres DNA.

Den matematiske metode viser, at de uld-hårede mammutter efter al sandsynlighed blev ca. 60 år gamle, og at grønlandshvalerne kan forvente at leve i mere end 150 år.  

Aldringsprocessen er meget vigtig i biomedicinsk og økologisk forskning. I takt med at dyr bliver ældre, forfalder de biologiske funktioner, hvilket begrænser levetiden.

Viden om levetiden er grundlæggende for forvaltningen og beskyttelsen af vilde dyr. I eksempelvis fiskeindustrien kan levetiden bruges i forbindelse med modeller for bestanden, som bruges til at beregne fiskekvoterne.

I løbet af det seneste år har forskerne udviklet DNA-ure, som kan afgøre, hvor gammelt et dyr er ved hjælp af en særlig ændring i dyrets DNA, kaldet DNA-metylering.

Man fandt frem til, at grønlandshvalen har en forventet levetid på 268 år. Det er meget længere, end man hidtil har troet.

Lille planetsystem opdaget

Bare 40 lysår væk findes et meget lille planetsystem. Her er planeterne så tæt på hinanden, at hvis man bor på en af planeterne, kan man se de andre planeter, ikke som små lysprikker, men som hele verdener, hvor man kan se landskaber, have og kontinenter. Nogle planeter vil nemlig synes lige så store som vores fuldmåne. 

Der vil altid være flere planeter på himlen, og hvis man har lyst, kan man jo se efter, om der findes oplyste byer på en naboplanet.

Planetsystemet findes i stjernebilledet Vandmanden, og planeterne kredser om en lille rød stjerne, som ikke er meget større end Jupiter.

Planetsystemet hedder TRAPPIST-1. Målingerne blev senere analyseret på universitetet i den belgiske by Liège, hvor man har en tradition for at drikke Trappistøl, der er brygget af munkeordenen af samme navn.

Da man så nøjere på det nye planetsystem, var astronomerne klar over, at her havde man fat i noget helt enestående. Planeterne er klemt sammen på et lille område. Det har den fordel, at hvor den lille røde stjerne har svært ved at opvarme planeterne, vil der gives ekstra varme og lys fra de andre planeter.

Ud fra målinger kan man bestemme planeternes masse-fylde, og her kan man konkludere, at de sandsynligvis indeholder store mængder vand, som er en betingelse for liv.

Samtalens svære kunst

Hvis du har en romantisk forestilling om, at dansk altid er blevet talt på samme måde, må vi nok skuffe dig.

I begyndelsen af middelalderen omkring år 1000, da vikingetiden så småt var ved at være ovre, talte det meste af Norden ét fælles sprog, som blev kaldt for dansk tunge.

Det skulle dog hurtigt ændre sig, og hen mod slutningen af middelalderen er det ifølge Hans Gøtzsche fra Aalborg Universitet ikke engang sikkert, at en person fra Østsjælland ville kunne forstå en person fra det sydlige Jylland.

Vores forudsætninger for at forstå middelalderdansk, afhænger af, hvilket år vi havner i. For den danske middelalder strækker sig over en periode fra omkring år 1000 til omkring år 1500, hvorigennem sproget udviklede sig efter påvirkning fra andre europæiske sprog.

Back To Top