skip to Main Content

Fra videnskabens verden

v/ Martin Jensen

Månen ruster

Forskere har fundet hæmatit, en form for rust, på Månens overflade, til trods for at det næsten er umuligt for noget at oxidere på Månen. Månen har en meget tynd atmosfære, og der er intet flydende vand.

Hæmatit er en oxideret form af jern, og her på jorden skal der både vand og luft til, før der kan opstå rust. Samtidig rammes Månen af solvind, som indeholder brint.  Brint tilfører elektroner til det, det rammer, men oxidation opstår netop, når der mangler elektroner. 

Forskerne ved der findes isvand på Månen, som måske er blevet blandet med den løse del af Månens overflade. Der er altså vand til stede, selvom det ikke er i flydende form.

Vandmolekylerne på Månen forklarer bare ikke sagen i sig selv. Men Li og hans kolleger opdagede også, at hæmatit mest findes på den side af månen, der altid vender mod Jorden.

Tidligere forskning har vist, at solvind kan blæse ilt fra Jordens atmosfære op til Månens overflade.

Men hvad så med brinten fra solvinden?

Når det er fuldmåne, befinder Månen sig i Jordens magnetosfære, der virker som et skjold mod solvinden. Dermed bliver 99 procent af solvinden faktisk blokeret under fuldmåne. Det vil altså sige, at der er et kort tidsrum hver måned, hvor oxidations-processen kan foregå – om end det kun sker meget langsomt og tager milliarder af år.

Indlandsisen smelter med stor hastighed

Indlandsisen i Grønland og Antarktis smelter så hurtigt, at det følger det værste af FN’s scenarier for verdenshavenes stigning. Hvis den udvikling fortsætter i samme tempo, vil det betyde, at vandstanden i verdenshavene vil stige med op mod 40 centimeter inden år 2100 alene som følge af smeltevand fra iskapperne.

”Det er ikke kun Antarktis og Grønland, som får vandet til at stige. I de senere år er tusindvis af mindre gletsjere og iskapper overalt på Jorden begyndt at smelte eller helt forsvinde”, siger Ruth Mottram til DMI, hvor hun er klimaforsker.

Et studie peger på, at alene smeltevand midt i århundredet vil eksponere omkring 50 millioner mennesker årligt for oversvømmelser, hvis isen fortsætter med at smelte i det tempo, det gør nu.

Sidste år mistede Grønland alene 533 milliarder tons is – den største mængde nogensinde målt.

200 mammutskeletter fundet i Mexico

Mammutter dukker op i hobetal på en byggeplads nord for Mexico City i forbindelse med udgravningen til en ny lufthavn. Her lå engang en stor, lav bundet sø, og selvom dette sted har været et paradisisk fødemekka for mammutterne, blev det også deres død.

Den mudrede søbred har tilsyneladende fanget mammutterne. De er enten døde af sult eller druknet. De er så enten blevet spist af andre dyr – eller måske mennesker.

Sidste år har man fundet menneskeskabte mammut-fælder ikke langt fra byggepladsen. Forskerne er er derfor i gang med at undersøge knoglerne fra de 200 mammutter for tegn på, at de er blevet hentet ind af mennesker. Hvis det er tilfældet, kan det betyde, at mennesket har brugt søen strategisk som en naturlig fælde. Det er stadig uklart, hvad der fik den sidste mammut til at stille træskoene for omkring 10–13.000 år siden.

På denne tid ændrede klimaet sig, og den sidste istid endte. Nogle teorier går derfor på, at klimaforandringer var årsag til mammutternes død, hvor andre går på, at mennesket spillede en væsentlig rolle.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk