Fra videnskabens verden

Af Martin Jensen

Vrimmel af kryb

Måske tror du, at du er alene, når du går rundt i dit hjem. Hvis man tror, at rengøringsmidler, ens vinduer, døre og vægge holder alverdens kryb og kravl ude, kan man godt tro om igen.

Et studie har set nærmere på, hvor mange smådyr såsom diverse insekter, edderkopper, mider og tusindben, der gemmer sig i almindelige boliger.
Nogle vil nok mene, at resultatet er en smule skræmmende. Forskerne fandt nemlig mere end 10.000 forskellige dyrearter i de 50 hjem, der blev undersøgt. Heriblandt var der 579 arter, som forskerne ikke umiddelbart kunne identificere.

De hyppigst forekommende dyr var fluer, edderkopper, biller, myrer og boglus. Enkelte arter som netop boglusen har specialiseret sig i at leve side om side med mennesker.

En bunke sand

Forestil dig en bunke sand. Forestil dig så, at du fjerner et enkelt sandkorn. Så vil vi sige at det stadig er en bunke, blot en lidt mindre. Hvis vi bliver ved med at fjerne sandkorn, hvornår ophører det så med at være en bunke?

Dette er en såkaldt sorites-paradoks. Sorites er græsk for bunke, og paradokset blev ivrigt diskuteret af de gamle græske filosoffer. Men det er også værd at diskutere i dag, for det kan minde os om, at ting ikke altid er så sort/hvide, som vi måske kunne ønske os, og at det kan være svært at trække en grænse.

Sorites-paradokser skyldes i bund og grund, at vores sprog er vagt. Vi bruger ordet ’bunke’ uden at vide præcis, hvor stor sådan en er.

Der kan ikke sættes præcise størrelser på alt, så ville vi slet ikke kunne kommunikere med hinanden. Når vi bedømmer om der er tale om en bunke eller ej, må det afgøres af et skøn.

’Jeg dør af grin’

Latter er en mekanisme vi har udviklet for at regulere vores følelser, og sammen får vi det bedre. Folk, der er i stand til at grine i stressede situationer, føler sig straks mindre stressede og får det fysisk bedre, når de griner.

Der findes to slags latter, som hjernen reagerer forskelligt på: frivillig latter og ufrivillig. Frivillig latter er den, vi udløser, når vi vil gøre en social situation mere afslappet, og vise folk, at vi forstår dem.

Ufrivillig latter foregår i et meget højere toneleje, hvor de små muskler mellem vore ribben trækker sig så meget sammen og presser luften ud af os, at det kan sammenlignes med, hvis nogen stod og trådte på os, mens vi lå ned.

Men alderen spiller også ind. Jo yngre du er, desto mere vil du gerne grine med, når du hører andre grine. Alle, både unge og gamle, finder de ufrivillige grin mere smitsomme end de frivillige grin. Men jo ældre du bliver, desto mindre smitter begge lattertyper af på dig.

’Av for helvede’

Smerte er en ubehagelig, bevidst oplevelse, der opstår fra hjernen, når den afgør, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop.

Nogle hævder, at smerte er et advarselstegn om, at noget er beskadiget, men hvad så med vævstraume, der er smertefrit? Andre hævder, at smerte er kroppens måde at fortælle dig, at der er noget galt, men hvad så med fantomsmerter, hvor den smertefulde legemsdel mangler eller er livløs?

Nu mener man, at smerte er en kompleks og yderst sofistikeret forsvarsmekanisme. I kroppen er der særlige nerver, der opsporer potentielle farlige forandringer i vores temperatur, kemiske balance eller tryk. De kaldes smertereceptorer og er nerveender, der registrerer vævsbeskadigelse og udløser en impuls i den tilhørende nervetråd, som leder til centralnervesystemet, hvor impulsen opfattes som smerte.

Smerten kommer ikke fra det håndled, du brækkede. Smerte er derimod et resultat af, at hjernen evaluerer situationen.