skip to Main Content

Friedrich Engels 200 år

Engels blev født den 28. november 1820 i Barmen i Tysklands Ruhr-distrikt som søn af en bomuldsfabrikant.

Partier, der kalder sig kommunistiske, har ofte på den ene eller den anden måde afbilledet de 3 store, dvs. Karl Marx, Friedrich Engels og Lenin. Hertil kommer, at mange partier tilføjer en eller flere andre som f.eks. Stalin, Mao, Trotskij, Kim Il-Sung eller Enver Hoxha. 

Efter denne ’rangliste’, så er Friedrich Engels nummer 2 – en plads, han absolut har gjort sig fortjent til! Måske ville det være mere præcist at tildele Engels en delt førsteplads sammen med Marx, idet Engels i høj grad supplerede og inspirerede Marx.

Engels’ ungdom

Engels blev født den 28. november 1820 – altså for 200 år siden. Han blev født i Barmen i Tysklands Ruhr-distrikt som søn af en bomuldsfabrikant.

Allerede som 18-årig fik Engels udgivet sin første avisartikel, hvori han beskrev de yderst kummerlige forhold, som arbejderklassen i Wuppertal levede under. Endnu havde han dog ikke rigtig forstået arbejderklassens rolle under kapitalismen. Han kunne bedst beskrives som en revolutionær demokrat, der arbejdede mod det enevældige adelsvælde i Tyskland.

Stadig var Engels præget af den herskende religion i Tyskland og af den hegelske idealisme – altså tanken om, at det er ånden i en religiøs eller anden form, der styrer udviklingen i samfundet. Men Engels blev meget klogere især efter at være stødt på Ludwig Feuerbachs skrifter, hvor det slås fast, at det er den materielle virkelighed, der er styrende og ikke åndelige processer. Den samme Feuerbach spillede også en stor rolle for Karl Marx. Marx hyldede på den ene side Feuerbach for hans afstandtagen fra religion, men på den anden side slog Marx i sine kendte Feuerbach-teser fast, at filosofferne, herunder også Feuerbach, har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den. 

I 1842 mødtes Engels og Marx for første gang. Engels flyttede til England for at arbejde i sin fars fabrik, men blev samtidig også korrespondent for den avis, som Marx udgav i Tyskland.

Friedrich Engels i midten mellem Karl Marx og Lenin

Engels og samfundsøkonomien

I England mødte han en række andre revolutionære. Engels begyndte at studere økonomi, og et resultat var hans værk fra 1844 om Bidrag til en kritik af nationaløkonomien. I 1845 udkom så et større værk af Engels: Den arbejdende klasses stilling i England. 

Disse 2 økonomiske værker fik en meget stor betydning, ikke mindst fordi de blev inspiration for Marx, der, efter at have læst dem for alvor, begyndte at studere økonomi. Det førte som bekendt til en klar analyse af kapitalismen og af nødvendigheden af at gøre op med klassesamfundet.

Det Kommunistiske Manifest

Marx og Engels mødtes nu hyppigt og arbejdede tæt sammen. De blev både nære venner og kampfæller. I 1847 deltog Engels i stiftelses-kongressen for Kommunisternes Forbund i London. 

På Kommunisternes Forbunds 2. kongres deltog også Marx, og de to fik til opgave i fællesskab at skrive forbundets program. Det udkom i 1848 under navnet Det Kommunistiske Partis Manifest. Det blev et program, der kom til at spille en fantastisk stor rolle for progressive kræfter overalt på jorden. 

På denne tid var der en heftig kamp i mange lande mellem de nu for længst forældede feudale kræfter og så bevægelser for demokrati og for et borgerligt demokratisk styre, der kunne tjene den stadigt mere betydningsfulde kapitalistklasse. I Danmark førte en tilsvarende udvikling til den første grundlov i 1849. Både Marx og Engels var naturligvis meget aktive, Engels endog også rent militært. De blev ofte nødt til at flytte fra land til land for at undgå at blive arresteret af de reaktionære kræfters politi og militær.

1. Internationale

I de næste år var Engels meget flittig som skribent og på anden måde. I 1864 taber Danmark krigen mod Tyskland/Østrig, og Sønderjylland kommer under tysk overherredømme indtil genforeningen i 1920. Denne krig havde Engels forudset allerede i 1861, og han skrev frem og tilbage med danske revolutionære om krigen – ind imellem også på dansk, som Engels også kunne blandt en lang række andre sprog.

I 1864 sker der så noget afgørende: Det, der senere blev kaldt den 1. Internationale, grundlægges i London. Såvel Marx som Engels var i hele Internationalens levetid meget aktive.

Marx og Engels arbejder på Det Kommunistiske Manifest. Maleri af V. Polyakov

I 1867 udkom så første del af Marx’ hovedværk Kapitalen, som Engels anmeldte i en række aviser og tidsskrifter. Parallelt hermed spillede han en stor rolle for udviklingen af det, der skulle blive det socialdemokratiske parti i Tyskland, som tilsluttede sig den revolutionære 1. Internationale. 

I 1870 bliver Engels medlem af ledelsen i Internationalen og blev i den sammenhæng korresponderende sekretær for de nye partier i en række lande – herunder også i Danmark. 

I 1871 blev den første egentlige socialistisk inspirerede revolution gennemført: Pariserkommunen, der dog kun fik en begrænset levetid. Alligevel kom den til at spille en stor politisk rolle for de revolutionære i mange lande, for nu var revolutionen ikke mere blot et teoretisk ønske, men en faktisk mulighed. Hertil bidrog Marx’ omfattende analyser af Pariserkommunen.

Desværre blev Internationalen efterhånden splittet mellem især kommunister og anarkister. Den måtte derfor indstille sin virksomhed ved at flytte ledelsen til USA. 

Efter Karl Marx’ død

I 1883 dør Karl Marx. Han havde kun nået at publicere første bind af Kapitalen. Til de efterfølgende bind var der en bunke mere eller mindre færdige manuskriptsider skrevet med en stort set ulæselig håndskrift. 

Engels måtte derfor, ved siden af sin egen omfattende skribentvirksomhed og aktive deltagelse i klassekampen, påtage sig at få samlet alle manuskriptsiderne og gøre det til to læsbare bind af Kapitalen. I 1885 kom så bind 2 af Kapitalen og i 1894 det afsluttende bind 3. I alt bestod Kapitalen derfor af omkring 3000 sider. 

I 1889 stiftes den 2. Internationale, hvor Engels naturligvis var aktiv. Især brugte han meget tid på forberedelserne inden stiftelsen med det formål at sikre, at der blev tale om en sand revolutionær, en marxistisk organisation på trods af, at den internationale arbejderbevægelse var noget splittet. 

Det var ikke som omkring den 1. internationale en splittelse mellem kommunister og anarkister, men nu en splittelse mellem revolutionære og reformister. Det lykkedes dog at få stiftet den 2. internationale på et revolutionært grundlag. Et af de stadigt blivende resultater var, at Internationalen indstiftede 1. maj som arbejderklassens internationale kampdag. 

Efter stiftelsen fortsatte Engels sit internationale arbejde med en livlig brevveksling med revolutionære fra en lang række lande. Her hjalp Engels med at få de nyoprettede partier ind på en korrekt marxistisk og revolutionær linje. Blandt dem, han brevvekslede med, var fra Danmark især Gerson Trier og Louis Pio, der var ledende figurer i den politiske og revolutionære danske del af arbejderbevægelsen. 

Den 5. august 1895 dør Friedrich Engels, og urnen med hans aske bliver nedsænket i havet.

Lenin om Engels 1895

Den 5. august 1895 døde Friedrich Engels i London. Efter sin ven, Karl Marx, var Engels den vigtigste læremester for det moderne proletariat i hele den civiliserede verden. Fra den dag, hvor skæbnen bragte Marx og Engels sammen, viede de to venner hele deres liv til deres fælles sag. 

Marx og Engels var de første, der påviste, at arbejderklassen og dens behov er et nødvendigt resultat af det økonomiske system. De påviste, at det ikke var en godhjertet indsats fra retfærdige enkeltpersoner, men proletariatets klassekamp, der vil befri menneskeheden fra dem, der i dag undertrykker dem.

Vigtigste skrifter på dansk 

De fleste kan findes i Marx/Engels: Udvalgte skrifter i to bind udgivet på forlaget Tiden i 1971 – kan sikkert lånes på biblioteket.

Den arbejdende klasses stilling i England – 1845. Det var et banebrydende værk, hvor Engels i sine unge dage både påviste de helt forfærdelige forhold, som arbejderklassen levede under, men samtidig også – om end ikke i fuldt udviklet form – viste, at det var kapitalismen som system, der var hovedproblemet. 

Det kommunistiske Manifest (sammen med Marx) – 1848. Vel det mest udbredte skrift i den kommunistiske bevægelse – og stadig yderst læseværdigt. En genlæsning er også opmuntrende!

Om boligspørgsmålet – 1872-73. Stadig meget interessant analyse, hvor det bl.a. påvises, at det faktum, at flere og flere arbejdere ’ejer’ deres bolig (sammen med kreditforeningerne og bankerne) er med til at fastholde dem i lønslaveriet.

Naturens dialektik – 1875-76 (udgivet første gang 1925). Engels brugte megen tid på at studere naturvidenskab, og han kom frem til, at de dialektiske love, som Marx og Engels påviste, og som styrede udviklingen af samfundsforholdene, også kan genfindes i naturen.

Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske – 1876 – (først offentliggjort 1896). En videreudvikling af Darwins opdagelse af arternes oprindelse og hos Engels med tilføjelsen af, at det især er det menneskelige arbejde, der har udviklet mennesket.

Socialismens udvikling fra utopi til videnskab – 1877. Vel nok den bedste og letlæselige forklaring på, hvad socialisme og kommunisme er for størrelser. Kan klart anbefales!

Herr Eugen Dührings omvæltning af videnskaben eller normalt bare Anti-Dühring som populærtitlen er – 1878. Heri beskrives den dialektiske og historiske materialisme grundigt og meget klogt. Bogen blev til stor inspiration ikke mindst for Lenin, der i sin bog om Materialisme og empiriokriticisme i høj grad tog udgangspunkt i netop Engels’ bog om herr Düring og hans mange fejltagelser.

Familiens, privatejendommens og statens oprindelse – 1884. En spændende analyse af, hvorledes forskellige familieformer, privatejendommen og staten har udviklet sig – ikke som følge af kloge hoveders mere eller mindre klare tanker, men af produktivkræfternes udvikling og deres indflydelse på samfundsforholdene i almindelighed – produktionsforholdene – der ’smitter’ stærkt af på samfundenes forskellige institutioner.

Ludwig Feuerbach og den klassiske filosofis udgang – 1888. Heri uddybes den materialistiske filosofi. Feuerbach var en form for bindeled mellem Hegels idealistiske filosofi, men med dialektikken som et væsentligt punkt, mens Feuerbach ’vendte det på hovedet’ og anså de materielle forhold for de afgørende. Altså ud med religion og andet himstregims! Det beskriver Engels i letlæselig form.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk