clintrump

Frygt som strategi

Hovedformålet er sikring af den globale kapitalismes uhindrede funktionsmåde

Af Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark

NATOs topmøde i Warszawa den 8.–9. juli satte en ny dagsorden for krigsforberedelse og krig. Det blev besluttet at fortsætte og intensivere

  • politisk aggression og troppeopbygning mod Rusland
  • krigene i Mellemøsten
  • det militære samarbejde med EU og oprustning i EU
  • et omfattende pres på medlemslande som Danmark, der i forvejen er gået krigens vej, om at øge krigsbudgetterne dramatisk.

Gennem NATO deltager Danmark i et kæmpe imperialistisk projekt ledet af USA, hvor en global magtovertagelse er øverst på dagsordenen. Danmark er tildelt en særlig rolle i denne politiske strategi, en rolle i forhold til ”Nordflanken” i Østersøområdet og Arktis.

Permanente tropper

På baggrund af terrorfrygt og russerskræk blev der besluttet nye tiltag rettet mod ”truslen fra øst”, ”truslen fra syd” og – helt centralt – et tættere militært samarbejde med EU.

I de østeuropæiske medlemslande skal NATO have en ”fremskudt tilstedeværelse”. I stedet for som hidtil at vise muskler gennem store militærøvelser bliver der nu stationeret permanente tropper i de baltiske lande og i Polen. I hvert af landene vil der fra begyndelsen af 2017 blive udstationeret en NATO-bataljon med 1.000 kampklare soldater på vedvarende basis. Danmark vil fremover sende 200 soldater til Estland.

Amerikanske tropper vil fra 2017 være permanent til stede i de østeuropæiske medlemslande. USA vil have en permanent kampbrigade på 5.000 mand i disse lande. Samlet vil USA have tre brigader i Europa.

Flere penge til militæret

På NATO-topmødet i Wales i 2014 var der enighed blandt alle regeringsledere omkring målsætningen om at bruge 2% af BNP på militæret fra 2024 – uden at lederne af Socialdemokraterne og Venstre gjorde større væsen af Danmarks tilslutning til denne målsætning. ”USA trækker hele læsset” hedder det under Folketingets debatter om den militaristiske udenrigspolitik. Men hvorfor skal folket overhovedet spændes foran imperialismens og ikke mindst USA’s ambitioner om verdensherredømme? Der findes ingen militære trusler, der begrunder denne oprustning.

Regeringen har hidtil forholdt sig passivt til kravet om at bruge 2% af BNP på militæret, da krigspolitikerne har lagt stor vægt på påstanden om, at købet af nye kampfly til en pris på over 90 milliarder kan klares inden for budgettet og dermed fremstår som ”gratis”, og at udgiften til kampflyene ikke har indflydelse på de fortsatte nedskæringer i arbejderklassens tilkæmpede rettigheder.

Danmark har brug for mere muskelkraft i det kommende forsvarsforlig, hvis Danmark stadig skal kunne stille op hver gang NATO kalder, udtalte statsministeren. Socialdemokraterne er enige.

EU-NATO-enhed

Det var ikke kun NATO-landenes repræsentanter, der mødtes i Warszawa. EU`s top var også med. På mødet blev der underskrevet en fælles erklæring om et stærkere militært samarbejde. Det er ikke tanken at lave en parallel militær opbygning – NATO og EU skal supplere hinanden efter en fælles strategi og under en koordineret ledelse.

Det drejer sig bl.a. om et fortsat forsvar af EU`s ydre grænser, hvor NATO-skibe nu patruljerer i Middelhavet. I Østersøregionen oprustes der tilsvarende med en direkte adresse til Rusland.

NATO’s flåde fik på topmødet et udvidet mandat til at gå ind i bevogtningen af EU. NATO samarbejder nu med EU om overvågning og kontrol af flygtninge, efterretning, overvågning og våbenkontrol i hele Middelhavsregionen. På denne måde udvides mulighederne for Danmarks deltagelse i militære EU-operationer gennem NATO-medlemskabet.

Lars Løkke udtaler helt uden hensyntagen til det danske forsvarsforbehold: ”Der er et betydeligt perspektiv i et tættere samarbejde mellem EU og NATO”.

Et andet område er Cyberkrigen, hvor NATO har besluttet en ny strategi for angrebskrig i cyberspace. EU har netop fremlagt et vigtigt strategidokument med principperne for EU’s globale strategi, som bygger på en tæt integration med NATOs militære styrker.

USA demokrati

Så nogle vil måske spørge, om dette vil blive ændret med valget af en ny præsident i USA? For de nuværende imperialistiske magthavere er USA’s præsidentvalg anno 2016 trukket op i klarest tænkelig kontrast:

Trump-figuren er en ond og vulgær klovn – en mandschauvinist som selv mange fra hans eget parti ikke kan støtte. Problemet er, at det såkaldte borgerlige demokrati muligvis er en fordel for folk med en tyk tegnebog, men det borgerlige demokrati er ikke godt for den amerikanske arbejderklasse.

Hvad er det for en bredt favnende og omfattende ”demokratisk” enhed, som vi nu ser?

Alle de gode samfundsstøtter er med:

  • fra Wall Street til socialdemokraten Bernie Sanders’ tilhængere
  • fra resterne af Occupy-bevægelsen til big business
  • fra fagforeninger og krigsveteraner til økologer

hersker der forfærdelse over Trumps rabiate og demagogiske forslag.

Men i denne forvirring svækkes den folkelige vrede, som fødtes med Trump som fænomen og med Bernie Sanders berettigede krav. Generelt har de begge givet stemme til en massiv og udbredt social og politisk utilfredshed – den ene ved at fremture med den velkendte højre populisme, den anden ved at bruge arbejderklassens krav om sociale forbedringer.

Den sociale utilfredshed

Arbejderklassens krav og kamp mod kapitalen ender med at blive blandet sammen med kampe for kvindernes og homoseksuelles rettigheder, med opbakning til multikulturalisme og med bekæmpelse af diskrimination. For Clinton-familien er det strategiske mål at skille disse kampe fra arbejderklassens krav om social retfærdighed.

Budskabet som Clinton lejren har til arbejderklassen er: I kan få, hvad I kræver så længe vi kan fastholde det i uændret form, som betyder noget for os: Den globale kapitalismes uhindrede funktionsmåde.

Trump og Clinton vil begge være en ulykke for arbejderbevægelsen i USA og for det internationale samfund. Der må kæmpes for radikale alternativer, som betyder, at landene fjerner kapitalismen og opbygger socialistiske samfund i stedet.