skip to Main Content

Gazprom smækker døren i

Øget interesse for Østersøløsning med usikkert Ukraine

Fornylig afsagde retten i Stockholm en opsigtvækkende kendelse om, at Gazprom skyldte det ukrainske gasselskab Naftogas 2,56 mia. dollar. Det fik Gazprom til at indstille gaseksporten til Ukraine. Baggrunden for striden om gas og penge er en ”gaskrig” mellem Rusland og Ukraine. Den startede i 2009. For at gøre en ende på denne konflikt indgik Rusland og Ukraine i januar 2009 en aftale, hvor Ukraine forpligtede sig til ikke bare at betale fuld markedspris for russisk gas fra og med 2010, men også til at købe en givet mængde gas om året. Til gengæld forpligtede Rusland sig til at eksportere en givet mængde gas til Europa gennem Ukraine, så Ukraine fik betydelige transitindtægter.

Begge har brudt aftale

Den aftale har både Rusland og Ukraine brudt. Ukraine har af politiske årsager reduceret sin gasimport fra Rusland, og Rusland har reduceret sin gaseksport til Europa via Ukraine som følge af en reduceret efterspørgsel fra flere europæiske lande. Det opsigtsvækkende, og det, som Gazprom og Rusland ser som det kritisable, er, at den svenske voldgiftsdomstol i sin kendelse erklærede, at Ukraine ikke er forpligtet til at opfylde sin del af aftalen. Som følge af krisen i landet er Rusland forpligtet til fuldt ud at opfylde sine forpligtelser.

Fra russisk side opfatter man det som groft urimeligt, at Rusland skal betale regningen for det politiske og økonomiske uføre, som Ukraine er havnet i som følge af regimeskiftet i 2014 – som man i øvrigt mener, Vesten må påtage sig ansvaret for. Og siden det at lave forretninger med dagens Ukrainske regime overhovedet er en kæmpe risiko, reagerede Gazprom med at indstille leverancerne af gas.

Europa bekymret for leverancer

For Ukraine betyder bortfaldet af gas midt om vinteren store problemer, som lukning af skoler og børnehaver, reducerede energileverancer til virksomheder og lignende. Som ved tidligere ”gaskrige” er man i Berlin og andre europæiske hovedstæder bekymret for, at gasleverancerne til Europa via Ukraine bliver truet. Det gør interessen for rørledninger, som vil gøre det muligt at sende gas direkte fra Rusland til Europa – f.eks. en Nord Stream 2 ledning fra Rusland til Nordtyskland langs bunden af Østersøen – større.

Følgerne af det konfliktfyldte forhold mellem Ukraine og Rusland og de dermed forbundne farer for brud på leverancerne til Europa, er derfor, at Ukraine risikerer at blive stuvet til side, som et land ingen har brug for. Om nogle år vil Nord Stream 2 være i drift, og hvis der også vil blive bygget rørledninger til eksport af russisk gas til Europa gennem Sortehavet, Tyrkiet og Balkan, hvem har så brug for Ukraine?

Hvem vil nu betale for Ukraine

Man kan lide det eller ej, men det, som har holdt Ukraine oppe siden uafhængigheden i 1991, har været Ruslands vilje til at forsyne landet med billig gas, transportindtægter og fordelagtige handelsaftaler. Rusland har brugt enorme beløb på at sikre sig et venligsindet Ukraine. Regimeskiftet i 2014 bragte et russisk-fjendtligt regime til magten, og den russiske ledelse svarede med at stryge subsidierne til Ukraine.

Og Europa, som havde lovet guld og grønne skove, viste sig ikke villig til at overtage Ruslands rolle som den, der betalte regningerne, som ukrainerne ikke selv var i stand til at betale. Det burde enhver vågen analytiker have forudset!

–Bjørn Nistad, Friheten

Back To Top