Gratis arbejde

Moderne socialpolitik undergraver ”Den danske Model”

Af Lilli Rodeck

Mange mennesker fik aftenkaffen galt i halsen, da de via et tv-program blev klar over, at flygtninge de facto arbejder gratis.

Men siden slutningen af 90’erne har mennesker uden for arbejdsmarkedet været brugt som gratis arbejdskraft. Dog blev den arbejdsløse socialhjælpsmodtager dengang belønnet med et beskæftigelsesbeløb, som blev betalt af det offentlige. Dengang gjaldt det om, at ledige ikke kom til at arbejde for færre penge end mindstelønnen på det pågældende område. Det offentlige arbejdsmarked var det første, som benyttede sig af muligheden for gratis arbejdskraft, da der også dengang var krav om besparelser på kommunernes budget hvert år.

Værre og værre

Gennem 00’erne kom det private arbejdsmarked med i aktiveringscirkusset. Dog var det dengang således, at arbejdstiden blev nedsat, så de ledige reelt blev aflønnet med mindstelønnen. Meningen var, at ledige blev aktiveret på arbejdspladser, hvor der var mulighed for senere fast arbejde. Men resultatet var ikke prangende. Især inden for det offentlige arbejdsmarked var chancen for fast job ikke eksisterende, da de ledige blev brugt til at dække over dårlige normeringer.

Stille og roligt ændrede samfundet syn på ledige. Fra at det var et samfundsproblem, blev det til den enkelte lediges eget problem. Samtidig begyndte samfundet at opfatte ledige som dovne snyltere. Det gav grobund for en ændring af aflønning af aktivering. Nu skulle de arbejdsløse arbejde fuld tid, uanset hvilket beløb de fik i arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Dette er faktisk en undergravning af overenskomsterne og lavtlønsaftalerne. Men da fagforeningerne er svækket af EU-regler, hørte man ingen protest.

Politisk misbrug af mindsteløn

Socialpolitikken har skabt et mudret arbejdsmarked, hvor mindsteløn er blevet et begreb, som politikere bruger til at nedsætte overførselsindkomsterne.

Det berygtede aktiveringscirkus er skjult erhvervstilskud, hvilket formelt er en overtrædelse af EU’s regler. Men på grund af spin er der ingen, som har taget fat i dette.

Mange betragter slaveri som det værste, man kunne udsætte mennesker for. Men hvis slaveejeren var fornuftig, fik slaverne husly, mad, lægehjælp og tøj af ejeren. Mennesker på ”moderne” overførselsindkomst har faktisk ringere vilkår. Mange kæmper for at beholde boligen. De har ofte ikke råd til medicin, nyt tøj og transport. Det gør disse mennesker til en dårlig arbejdskraft.

Arbejdsgivere vil som regel ikke ansætte mennesker, som er fattigdomspræget. De ledige på overførselsindkomst ender derfor i en ond cirkel. De er nødt til at få et arbejde for at forhindre dårlige tænder, slidt tøj og dårligt helbred. Men aktivering hjælper ikke på økonomien. Så risikoen øges ved ledighed. Det skal også bemærkes, at når den offentlige debat hele tiden omtaler ledige negativt, begynder de ledige selv at føle sig mindre værd.

Stop aktiveringscirkusset

Vi kommunister kræver stop for aktiveringscirkusset. Hvis et firma gentagne gange har aktiverede uden at ansætte nogen af dem, bør de anbringes på en sort liste. Arbejde i aktivering skal medføre forlængelse af dagpenge-perioden. Aktiverede må ikke erstatte manglende medarbejdere, da det jo vil være misbrug af reglerne. Aktiverede må ikke have flere timer end den ydelse, de får i forhold til mindstelønnen.

Er den ledige socialt svag, har dårligt helbred eller en mental lidelse bør de modtage førtidspension. Det er hul i hovedet af presse syge mennesker i en udsigtsløs aktivering.