Grønthakkerkorstoget
Lamborghinier eller forskning og uddannelse
Af Birgit Sørensen
Det er uddannelse og forskning, der skal gøre Danmark rigere og klogere, siger Søren Pind. Men hvorfor vil regeringen så beskære området med 14,7 milliarder?
Regeringen har i sit udspil til Finanslov for 2018 fortsat grønthøsterkorstoget mod velfærdssamfundet, og også uddannelsesområdet må igen holde for. Den årlige barbering af budgettet på 2% var i forvejen vedtaget at skulle gælde frem til 2019, men i finanslovsudspillet er den nu forhåndsdiskonteret frem til 2021. Besparelserne på uddannelserne bliver samlet på 14,7 milliarder.
Tvetunget tale
– Finansminister Kristian Jensen gav i forbindelse med præsentationen af finanslovsforslaget udtryk for den holdning, at der kører for få Lamborghinier rundt i Danmark, så afgifterne på de store biler skal ned, og der skal kunne køres hurtigere på vejene på bekostning af den kollektive trafik, velfærden og miljøet.
– Undervisningsminister Søren Pind udtalte i forbindelse med præsentationen af en uddannelses- og forskningspolitisk redegørelse i juni, at det er forskning og uddannelse, som skal gøre Danmark rigere og klogere, så kører det for stærkt for Kristian Jensen ved tanken om de dejlige Lamborghinier, eller er han og regeringen i bund og grund ligeglad med, om Danmark bliver rigere i fremtiden, når blot kapitalejerne her og nu får endnu gunstigere betingelser?
Hårdt brug for faglærte
Dansk Industris underdirektør Charlotte Rønhof siger til Information den 1.9, at det er på tide at give uddannelserne et løft i stedet for det modsatte, og Mette Fjord Sørensen, som er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv vurderer, at besparelsen er ”helt hen i vejret” og tilføjer: ”Omprioriteringsbidraget bør analyseres. Finansministeriet bliver nødt til at forstå, at vi har brug for kvalitetsuddannelser, der kan levere ny viden og bidrage med kvalificeret arbejdskraft. Uddannelse er det, der skaber vækst og velstand, men det hænger jo slet ikke sammen, hvis man skal spare så mange penge på uddannelserne”.
I 3F undrer man sig over, at regeringen pointerer vigtigheden af at få flere faglærte, når der holdes skåltaler og indkaldes til trepartsforhandlinger. ”For den gør præcist det modsatte”, lyder det.
”Regeringen siger, den vil hjælpe dem, der har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og hjælpe virksomhederne med at skaffe den faglærte arbejdskraft, de skriger efter. Men det gør man ikke med de besparelser, som finansloven lægger op til”, siger Per Christensen, forbundsformand for 3F.
En dyr mangel
Der mangler ikke dokumentation for behovet for arbejdere med svendebrev fremover. Ifølge en analyse fra Dansk Industri kommer Danmark til at mangle 44.000 faglærte i 2025 og i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan regnestykket komme helt op mod de 70.000.
Danske Regioner slog alarm den 30.8. da deres beregninger viste, at den manglende faglige arbejdskraft i 2025 vil komme til at koste danskerne 57 mia. kroner.
”Vi har 70.000 unge, som i dag hverken er i uddannelse eller arbejde. Alle disse unge kunne blive en del af den efterspurgte arbejdskraft. Det er mig helt ubegribeligt, hvordan man med åbne øjne kan beslutte at ville fortsætte massive besparelser,” siger Per Christensen, 3F.
Støt demonstrationerne
De unge på Erhvervsskolerne er med i Uddannelsesalliancer, hvor landets uddannelsessøgende kæmper solidarisk sammen mod nedskæringerne.
Uddannelsesalliancen har planlagt flere aktiviteter i efteråret, og demonstrationerne mod nedskæringerne den 5.10 i landets fire største byer er første skud på stammen. Denne kamp må støttes!