Historien gentager sig

Af Lilli Rodeck

– En aften på Vesterbro sidder 2 børn, en stor dreng i voksealderen og en lille pige og spiser grød. Foran moderen er en tallerken, som hun har gjort snavset, så børnene tror, hun har spist ude i køkkenet.

– En lille dreng, tynd og bleg, spørger forældrene, hvor mange boller han må tage af boller i karry.

Det er to scener, og der er 60 år imellem, men de kunne begge være sket på samme tid. En del af befolkningen over 60 er vokset op i så kummerlige kår, at det går ud over helbredet som voksen. Den situation er vi ved at skabe igen. Da opsvinget kom i 60’erne, troede alle, at børn som ikke fik sund og rigelig kost var fortid. Men med de reformer, som startede i 00’erne, lagdes grunden for den børnefattigdom vi ser.

Tendentiøs undersøgelse

SFI (Socialforskningsinstituttet) gennemførte en undersøgelse, for at se om fattige børn blev udsat for situationer, hvor de ikke kunne det samme som ikke fattige børn. Undersøgelsen viste, at børnene ikke kom til at lide afsavn. Men en sådan undersøgelse skal man nok tage med et gran salt, da man glemte at spørge forældrene, om de måtte undvære, for at børnene kunne leve ligesom kammeraterne.

Med den nye integrations­ydelse og ”det moderne kontanthjælpsloft” vil mange opleve, at der ikke er råd til tre måltider om dagen. Og der vil nok heller ikke blive råd til husleje for rigtig mange, da valget bliver mellem at være mæt eller have tag over hovedet. Det er et urimeligt valg, man sætter især enlige mødre i.

Lav mindsteløn

Regeringens mål er tydeligt. Ved at presse fattige mennesker økonomisk vil de lettere acceptere at gå for meget lave lønninger.
Ved tre-parts forhandlin­gerne har DA og LO da også accepteret, at mennesker kan komme i arbejde for timelønninger helt ned til 49 kr. Det er en bombe under aftalesystemet, da man derved presser mindstelønnen så langt ned, at disse mennesker kommer til at opleve, at et job ikke bringer dem ud af fattigdom. At LO indgår en sådan aftale er uforståeligt, især fordi de store forbund er lodret imod.

Smadrer købekraften

Uligheden stiger i Danmark, hvilket går ud over produktionen, da færre har råd til at købe produkterne. Men tilsyneladende tror regeringen og mange af partierne, at ved at øge rigdommen for de få, gavner det de mange. Det er en fejltagelse, som allerede koster på BNP.

Hvis regeringen ønsker at skabe vækst, hjælper det ikke at smadre købekraften hos de fattige, tværtimod. Det kloge ville jo være at øge købekraften, så de fattige kan få råd til sund mad, tøj, en bolig, nødvendig medicin og transport.

Mange fattige står nemlig i den Kafkaske situation, at de ikke har råd til transport, hvis de skulle få et arbejde. Og betaler de transporten ville de skulle spare endnu mere på det i forvejen sparsomme kostbudget, hvilket ville gøre dem til dårlige kolleger, fordi de jo ikke vil have kræfter til en fuld arbejdsdag. Og værre bliver det, hvis de, som det ser ud til, mister boligen. Det er yderst svært at søge job som boligløs. Regeringen og dets støttepartier sætter mennesker på en karruseltur, som aldrig stopper.

Urimeligt

Desværre ser det ikke ud til, at der er vilje til at lette vilkårene for de fattigste, tværtimod. De rige har nemlig efterhånden opbygget så mange skrøner om, at det er de enkelte borgeres egen fejl, når de bliver arbejdsløse, syge eller handicappede. Og da disse skrøner tjener overklassen vel, er der ikke udsigt til, at de forsvinder i den nærmeste fremtid.

KPiD vil tydeliggøre de urimeligheder, som øges i vort samfund. Det er ikke rimeligt, at børn igen skal undvære den sunde mad, det er ikke rimeligt, at børnefamilier kan ende uden bolig, det er ikke rimeligt, at syge ikke har råd til medicin, og det er ikke rimeligt, at andre har så mange penge, at de ikke ved, hvad de skal bruge dem til.