Hvert 6. barn går i privatskole

Den danske folkeskole udhules gradvist, og tilskud til privatskoler hæves

Regeringen har ad flere omgange hævet tilskuddet til privatskoler. Samtidig fortsætter regeringen sparekursen i kommunerne.

Det betyder, at folkeskolen er kommet under pres, og at der er sket en gradvis udhuling af den offentlige folkeskole, mens privatskolerne styrkes. Det er en farlig kurs, der risikerer at føre til en situation, hvor kun de velstillede får råd til den bedste uddannelse.

I dag starter hvert sjette barn i en privatskole, og i 8. klasse går hver femte elev den private skolevej. Det er primært børn fra velstillede hjem, der vælger privatskolen. Hvert tredje akademikerbarn går på en privatskole i 8. klasse. Det er tre gange så mange som blandt børn med ufaglærte forældre. Det viser, at det i overvejende grad er de ressourcestærke, der trækker sig fra folkeskolen og går på deres egne skoler.

Regeringen prioriterer private skoler

Fra regeringens side er der lagt op til en fortsættelse af kursen med yderligere prioritering af privatskoler over folkeskoler. Det er med til at forstærke den igangværende udvikling, hvor folkeskoler langsomt udhules og erstattes af private skoler. En udvikling, som har vist sig at tage fart i de seneste år.

DR lavede i 2016 en rundspørge til kommunerne i Danmark der viste, at siden 2011 er 192 folkeskoler blevet lukket i Danmark. Det svarer til, at hver syvende folkeskole er lukket i løbet af de seneste fem år. På samme tid er der åbnet knap 50 fri- og privatskoler.

Det er problematisk, at øget tilskud til privatskolerne sammen med besparelser i folkeskolen får flere ressourcestærke familier til at sætte deres børn i en privatskole, da det bidrager til en stigende opdeling af ressourcestærke og ressourcesvage børn. Man kan direkte se i børnenes karakterer, at der er en positiv klassekammeratseffekt, når et barn fra et ressourcesvagt hjem går i en skole, hvor der er flere ressourcestærke elever.

De stærke kan trække de svage op

Børn fra ressourcestærke familier hjælper til at trække hele klassens niveau op og øger dermed sandsynligheden for, at flere af børnene vil stå med en uddannelse 10 år efter afgangsprøven. Men kurven knækker, hvis mere end 30 procent af eleverne kommer fra ressourcesvage hjem. Så bliver skolekaraktererne lavere, og flere står uden uddannelse 10 år senere.

Det er vigtigt, at der ikke sker en polarisering af skolerne, således at de ressourcesvage og ressourcestærke elever koncentreres i skoler hver for sig. En blandet folkeskole kan være med til at forhindre, at det danske samfund bliver opdelt i et A- og B- hold. Hvis regeringen fortsætter besparelserne i kommunerne, er der en risiko for, at kvaliteten i folkeskolen vil blive dårligere. Det øger risikoen for, at ikke alle får adgang til at få de bedste uddannelser i fremtiden.

Et fattigere samfund

Det giver også et fattigere samfund, fordi flere af de ressourcesvage elever, vi risikerer at få, må gå ud i voksenlivet uden en uddannelse i bagagen. Det er dybt problematisk.

Fremtiden kalder på uddannet arbejdskraft. Vi har behov for, at alle børn og unge, der vokser op i dag, får en uddannelse af høj kvalitet. Forældre skal ikke takke nej til folkeskolen i mangel af bedre. Fri- og privatskoler er en integreret del af det danske uddannelsessystem, men det frie skolevalg skal ikke favoriseres på bekostning af en underprioriteret folkeskole.

Vi skal begynde at prioritere de offentlige tilbud i højere grad, så folkeskoler ikke forringes i takt med, at privatskoler bliver mere attraktive. Folkeskolen er en investering, og Danmark har brug for, at der igen investeres i vores børns fremtid.

Det bakkes op af Danmarks Lærerforening, der op til det kommende kommunevalg har sat fokus på otte områder, hvor der er behov for forbedringer, hvis alle elever skal have et godt undervisningstilbud i folkeskolen. Det drejer sig om færre elever i klasserne, trivsel blandt eleverne, uddannede lærere, inddragelse af eleverne, undervisning tilpasset den enkelte, et godt samarbejde mellem hjem og skole, en individuel plan for elever med særlige behov og gode fysiske rammer og et godt indeklima.

–bc