I København har der her i sommer været flere demonstrationer mod den sagsbehandling, som syge og ledige bliver udsat for. Protesterne har blandt andet handlet om, at det er svært at få førtidspension. Foto: Foreningen Jobcentrets Ofre.

Hykleriet om førtidspension

Staten, kommunerne, ankestyrelsen og domstolene fralægger sig ansvaret for pensionsreformens konsekvenser

Af Betty F. Carlsson

Der synes ingen ende på, hvad de kronisk syge og invaliderede, der søger førtidspension, må tåle. Nu skal de også tåle den værste omgang hykleri fra de forskellige myndigheders og politikeres side.

Gennem de seneste måneder har der været rejst en omfattende kritik af den umenneskelige behandling, de syge og invalide udsættes for efter reformen af førtidspensions-loven fra 2013.

Aben smides frem og tilbage

Eksemplerne har været mange og rystende og gælder ikke mindst de mange gentagne ”ressourceforløb”, ansøgerne udsættes for med store psykologiske og økonomiske katastrofer til følge.

Ressourceforløb skulle -ifølge daværende arbejds-minister Mette Frederiksens begejstring for hendes regerings reform, ”sikre at syge og invalide ikke bare blev parkeret på en førtidspension”.

Nu parkeres de i stedet i ressourceforløb, med Københavns kommune som topscorer i afvisning af at tildele førtidspension.

Det fik den radikale borgmester, Anna Mee Allerslev, til at give lovgivningen skylden. Det fik så lovgiverne til at sende kritikken tilbage til kommunerne ved at påpege, at nogle kommuner godt kunne tildele førtidspension, om end det var ganske få tildelinger.

Ankestyrelsen afviser

Siden lovens ikrafttræden har 3.737 borgere klaget til Ankestyrelsen over afslag på førtidspension. I 93% af klagerne har Ankestyrelsen stadfæstet kommunernes afslag. I 1% af sagerne har Ankestyrelsen ændret kommunens afgørelse, og i endnu 1% har Ankestyrelsen hjemsendt kommunens afgørelse til fornyet behandling. I 5% af sagerne har Ankestyrelsen afvist at behandle klagen overhovedet. Det lader således til, at det er selve loven, det er galt med.

Situationen får flere juraprofessorer til at bemærke, at det jo er en forudsætning for at få tilkendt en førtidspension, at man har været igennem et ressourceforløb. Men hvis det er ganske åbenbart, at der ikke er mulighed for at fremme den pågældendes evne til at arbejde, så skal man ikke lave et ressourceforløb. Det er nok der, problemet ligger, at der bliver tilkendt for mange ressourceforløb i stedet for førtidspensioner, vurderes det.

Ingen retssikkerhed

Man kan så anlægge en sag mod Ankestyrelsen ved domstolene, men det er kun sket ti gange, siden de nye regler om førtidspension trådte i kraft. I alle ti sager ved domstolene har Ankestyrelsen fået medhold. Det henviser Ankestyrelsen kritikken til. Så man kan næsten lige så godt lade være med at prøve, lyder det fra de to advokatkontorer, som har ført flest af denne type sager.

– Hvis der bliver lavet fejl i kommunerne i sager om førtidspension, så er det ikke noget, man kan få rettet ved domstolene. Sådan er virkeligheden nu. Det kan ikke lade sig gøre at vinde en sag om førtidspension, siger advokat Mads Krøger Pramming fra advokathuset Ehmer Pramming til ugeskriftet A4.

Advokat Søren Kjær Jensen fra advokathuset Elmer Advokater forklarer det med, at der er mange dommere, der har den opfattelse, at der skal utroligt meget til for at lave myndighedernes afgørelser om. Det er vilkårene, når man fører sager mod myndighederne.

At domstolene ikke skal blande sig i myndighedernes skøn går helt tilbage til enevældens tid. Da ville kongen ikke have, at dommerne blandede sig i hans gøren og laden. I dag kan dommerne godt ændre en myndigheds afgørelse, men der skal rigtig meget til, lyder forklaringen fra juristerne.

Førtidspension skal være en ret

I pensionsloven står der, at kommunerne kan tildele en borger førtidspension, hvis det er dokumenteret eller helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Hvor meget, der skal til for at dokumentere det, står der ikke noget om i loven. Her skal kommunerne følge Ankestyrelsens praksis.

Men hos Ankestyrelsen og i nogle kommuner bliver bevisgrundlaget, at det ikke kan udelukkes, at folk kan noget, og så bliver det jo ualmindeligt svært at få førtidspension, ligesom det giver grundlag for, at det stakkels offer skal forblive i et uendeligt ”forløb” og gentagne arbejdsprøvninger. Det er umenneskeligt og uacceptabelt.

Der er kun et acceptabelt svar på denne skandale: Skrot reformen og indfør -retten til førtidspension, når man har mistet arbejdsevnen.