Jerusalem/Al Quds

Brug for aktiv solidaritet

Af Elin Søborg

Så fik Trump med al tydelighed meldt ud til hele verden, at USA er en uomgængelig del af problemerne i Mellemøsten og ikke en del af løsningen. Det kom dog ikke som en overraskelse, da han den 6. december erklærede, at USA nu anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Det var jo et af hans mange gange gentagne valgløfter for at få stemmerne fra Israel-lobbyen og det jødiske samfund.

Benzin til bålet

Alligevel er det chokerende, at han uden at overveje konsekvenserne smider sådan en bombe ind i en i forvejen brændende konflikt. Israels stadigt hårdere fremfærd mod palæstinenserne på Vestbredden og ikke mindst i Øst-jerusalem, hvor den etniske udrensning hele tiden intensiveres, bringer den 3. intifada nærmere og nærmere.

Og nu advarer alle de palæstinensiske ledere om, at den uafvendeligt er på vej. Der meldes allerede om adskillige dræbte palæstinensere og tusindvis af sårede, mens de israelske bosættere fejrer sejren.

Heldigvis har en lang række stater og organisationer fordømt erklæringen, herunder EU, som overfor Netanyahu, der personligt mødte op i Bruxelles, fastholdt støtten til en palæstinensisk stat indenfor grænserne fra 1967 og med Østjerusalem som hovedstad og til FN-resolutionerne og en international fredsproces. Hertil skal det dog også nævnes, at flere af de østeuropæiske EU-lande meldte ud, at de ønskede en støtte til det amerikanske udspil og en EU-anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad.

Store protester

Protesterne kommer fra hele verden.

Verdensorganisationen for kommunistiske- og arbejderpartier fordømmer i en fælles appel USA’s præsidents uacceptable stillingtagen i den israelsk-palæstinensiske konflikt, som underminerer den palæstinensiske kamp og oprettelsen af en palæstinensisk stat og udgør en farlig provokation mod hele regionen, og opfordrer til en styrkelse af solidariteten med det palæstinensiske folk for at få de tusindvis af politiske fanger i de israelske fængsler frigivet, for at få den skammelige mur revet ned, for at tvinge de israelske tropper tilbage til grænserne fra 1967, inkl. de besatte Golan-højder i Syrien og de besatte områder i Libanon, for at få ophævet alle blokader mod Vestbredden og Gaza, for at sikre flygtningenes ret til at vende hjem og anerkendelsen af den palæstinensiske stat.

De kommunistiske partier har reageret over en bred kam. Det israelske kommunistparti skriver, at Trump’s udtalelse er et resultat af alliancen mellem USA, den israelske regering og de reaktionære arabiske regimer.

ICP understreger, at USA er en væsentlig del af problemet, og at det internationale samfund må komme ind og kræve FN-resolutionerne gennemført, og at hele situationen giver Netanyahu en chance for at trække opmærksomheden væk fra de undersøgelser om korruption, han for øjeblikket undergår. ICP støtter fuldt og helt en palæstinensisk stat indenfor 1967-grænserne og med Østjerusalem som hovedstad. De øvrige mange udtalelser fra de kommunistiske partier og arbejderpartierne kan læses på www.solidnet.org.

Herhjemme har regeringen og de toneangivende medier været temmelig stille omkring fordømmelsen af USA’s fremfærd. Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer til en kampagne for at få Danmark til at anerkende staten Palæstina omfattende Gaza og Vestbredden med Østjerusalem som hovedstad. Det har allerede Sverige og 136 andre lande gjort.

Jerusalem

Hvorfor er Jerusalem et så ømtåleligt problem?

Historisk har Jerusalem været et religiøst centrum for alle de tre monoteistiske religioner Jødedommen, Kristendommen og Islam i tusindvis af år. Den jødiske tilstedeværelse i området har været sparsom, siden romerne i 1. årh. forviste dem.

Efter Romerrigets fald overtog de derboende grupper, som senere blev muslimer, magten, og i den tidlige middelalder forsøgte de kristne korsriddere gennem et par århundreder at erobre den fra muslimerne. Det lykkedes som bekendt ikke, men byen har alligevel været den hellige by for alle tre religioner med vigtige helligdomme, der gør den til muslimernes 3. vigtigste by efter Mekka og Medina, og der er jødiske templer og Grædemuren, og så alle de steder, de kristne forbinder med Jesu virke og især død.

Lebensraum på israelsk

Da FN i 1947 delte Palæstina op og forærede den største del til jøderne, der i 1948 udråbte staten Israel, blev Jerusalem holdt udenfor delingen og skulle være under international kontrol. Men under den etniske udrensning af palæstinenserne i 1948, besatte Israel Vestjerusalem, og begyndte med det samme at flytte indbyggerne.

Muslimske og kristne palæstinensere blev fordrevet fra 39 landsbyer og 8 områder i byen til flygtningelejre i Østjerusalem, på Vestbredden og til nabolandene.

Og i 1967 erobrede Israel også Øst-jerusalem og begyndte allerede efter få uger den etniske udrensning med fordrivelse af 5.000 palæstinensere, hvis hjem blev jævnet med jorden for at skaffe jøder uhindret adgang til Grædemuren.

28 lokalområder tæt op mod Ramallah og Betlehem blev annekteret og jorden beslaglagt. I dag går apartheidmuren igennem Østjerusalem og afskærer den fra forstæderne og resten af Vestbredden, og palæstinensere, der har boet i Jerusalem i generationer får deres opholdstilladelser inddraget og boliger nedrevet eller overtaget af jødiske bosættere.

Kvarterer bliver først erklæret ”grønne områder” og tømt for boliger, derefter bliver de igen til byområder med nybyggeri til bosætterne. Palæstinenserne får ingen erstatning for nedrevne boliger, de skal oven i købet selv betale for nedrivningen. Det er ikke muligt for palæstinensere at få faste opholdstilladelser i Østjerusalem, så den tømmes langsomt og fyldes op med bosættere.

Det er Israels plan gennem mange år at ændre befolkningssammensætningen til 75% jøder i et Storjerusalem med muren som afgrænsning og adgang forbudt for palæstinensere fra Vestbredden.

Ny intifada

Det betyder, at de ikke mere får adgang til en af Islam’s største helligdomme Al Aqsa-moskeen.

I sommer blev adgangen til moskeen hindret med metaldetektorporte af det israelske politi og militær. Dette medførte så vilde reaktioner fra palæstinenserne, at man blev nødt at opgive projektet, men det kostede palæstinensiske liv, og der var tale om starten på en ny intifada.

Trump’s erklæring giver et tydeligt signal til palæstinenserne om, at de kan skyde en hvid pind efter drømmen om en selvstændig stat, at det, som mange af lederne har sagt helt åbent, kan skyde en 3. intifada i gang.

Vi skal være parat til at gå på gaden i store mængder og vise vor solidaritet med det palæstinensiske folk og få vor egen regering til at anerkende den palæstinensiske stat med Østjerusalem som hovedstad.