skip to Main Content

»Jobfesten« løjer af

Men jagten på de arbejdsløse fortsætter 

Når medvinden til dansk økonomi bliver mindre, skal vi være opmærksomme på, at dørene ikke åbnes helt så let for de grupper, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. De kommende år bør vi anvende den aktive arbejdsmarkedspolitik optimalt og opkvalificere arbejdsstyrken. Det skriver Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Erik Bjørsted, og fortsætter:

– Flere arbejdsløse i juni, uændret beskæftigelse i maj og færre nyopslåede stillinger på Jobindex. Det er nogle af de seneste nøgletal for dansk økonomi, og de er værd at holde et ekstra vågent øje med i den kommende tid, mener han, og fortsætter: 

– Måske skyldes det blot tilfældigheder, at der er blevet skruet ned for musikken til den jobfest, som ellers har præget arbejdsmarkedet de sidste seks år. Men de bløde nøgletal har længe peget på et stemningsskift i økonomien. Både forbrugernes og virksomhedernes tillid har igennem længere tid været aftagende, og Brexit og USA’s handelskrig med Kina bidrager yderligere til usikkerheden. Det er ikke bare optimismen, som har lidt et knæk. Væksten i euroområdet, herunder i Tyskland, er gået ned i gear. Derfor vil det ikke være spor mærkeligt, hvis jobfesten herhjemme også løjer af på et tidspunkt.

Hver femte ledig i København straffes

Med stramningerne i A-kassernes dagpengesystem er mange arbejdsløse faldet ud. En del har fået tildelt kontanthjælp, og AE har beregnet, at nu ca. 160.000 borgere også er frataget denne mulighed og er blevet såkaldt ”selvforsørgende”. Det betyder, at de ingen indtægt har og må hutle sig igennem, ofte leve af ”småtjanser” på det alternative arbejdsmarked. 

Men for dem, der er på kontanthjælp eller sygedagpenge, er det et liv med evindelige trusler om økonomisk straf. Det er for længst slået fast, at straffejagten på arbejdsløse og syge gør ofrene syge, ikke mindst af stress. 

København er den kommune, der oftest skærer i lediges sociale ydelser som straf for ikke at møde op på jobcenteret eller ikke svare på henvendelser. 

Hvis du som ledige misser et møde med din sagsbehandler eller ikke får svaret rettidigt på en henvendelse fra kommunen, kan du miste eller få skåret i din kontanthjælp. I Københavns Kommune er det 19,1 procent af borgere på sociale ydelser, der har oplevet, at kommunen har straffet dem økonomisk for ikke at leve op til reglerne. To nye tiltag sigter dog på at mindske brugen af sanktioner mod ledige i kommunen.

Mindre snak – mere handling

SF’s medlem af kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg, Astrid Aller, mener, at der er behov for et mere grundlæggende opgør med beskæftigelsessystemet, som i hendes optik ikke fungerer godt nok. 

– Vi har skabt et beskæftigelsessystem, hvor frygten for at en lille halv procent kunne overveje at lave social svindel gør, at rigtig mange sårbare bliver straffet hårdt, fordi de ikke kan leve op til de krav, et ufleksibelt system stiller op, siger hun til A4.

På landsplan er det i gennemsnit 9,6 procent af borgerne, der er blevet skåret i en ydelse, så selvom Københavns Kommune siden 2017 har oplevet et lille fald i brugen af den økonomiske pisk, sanktionerer kommunen fortsat dobbelt så meget som i resten af landet.

Tallene peger på, at der er for mange i København, der bliver sanktioneret, mener Radikale Venstres medlem af Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsudvalg, Christopher Røhl Andersen. 

Han fremhæver dog, at man skal være forsigtigt med at sammenligne og understreger, at han ser sanktioner som et godt redskab til at få folk i arbejde.         –bfc

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk