Kamp om ejendomsskatten

Økonomi

Af Bo Møller

Et af de mest hidsige diskussionsemner i Folketinget er ejendomsskatterne.

En bolig og en investering

Ejer man sin bolig, så er det tag over hovedet, men samtidig er det en økonomisk investering. Som boligejer får man et afkast af boligen i form af, at man bor gratis (bortset fra vedligeholdelse). Ovenikøbet tjener man så penge undervejs, da priserne på boliger normalt stiger en hel del mere end prisen på fx mælk. Afkastet af boligen bør derfor beskattes præcis, som man beskatter udbytter af aktier og obligationer. Tit hører man boligejerne sige, at de jo allerede har betalt skat én gang, men det gælder da også for de aktier, man måske har købt.

Svært at vurdere

Et stort problem omkring boligerne er, at det er svært at sige, hvad den enkelte bolig er værd, og derfor er det svært at finde ud af, hvor meget man bør betale i skat. I ’gamle’ dage havde man vurderingsmænd, der gik rundt fra hus til hus, og man fik normalt en ret realistisk vurdering af den enkelte bolig ud fra dens stand og beliggenhed. Men vurderingsmændene blev fjernet af Fogh-regeringen, da den helst så, at ejerboliger slet ikke skulle beskattes. Man måtte nøjes med et maskinelt system til at vurdere værdien af hver enkelt bolig, der, havde en meget stor fejlprocent, så nogle boliger blev vurderet langt over det, de var værd, mens det for andre var lige modsat.

Ny lovgivning

Man, dvs. regeringen, Socialdemokraterne, de Radikale og Dansk Folkeparti – har nu aftalt 2 ting:

  • En ny vurderingsmodel, som måske – det ved ingen – rammer mere præcist. Så for en sikkerheds skyld skriver man den vurderede værdi af både hus og grund ned med 20 pct., så ingen risikerer at få en for høj vurdering af boligen, mens de fleste vil slippe billigere.
  • Skatten af boligen: Her er der 2 forskellige skatter i spil: Grundskylden, der betales af selve grunden, og så ejendomsværdiskatten, der betales af den samlede vurdering af bolig og grund.

Hvor meget eller lidt kommer man så til at betale – ja, det ved ingen endnu. Men vi ved, at skatten indtil 2021 er låst fast. Anders Foghs skattestop fra 2001 skal forlænges i nogle år endnu, så boligejerne kan have yderligere år med en for lav beskatning i forhold til deres investering. Hertil kommer, at den tidligere lidt højere beskatning af boliger over 3 mill. kr. nu først skal træde i kraft, når boligen er mere end 6. mill. kr. værd – naturligvis efter fradraget af de 20 pct. Det giver et pænt løft for godsejere og andre store ejendomsbesiddere.

For grundskylden, der kun betales af grundens værdi, kommer til at gælde et lidt tilsvarende system, idet satsen for grundskylden sættes ned fra nu højst 34 til fremover 30 promille af grundværdien med det mærkelige fradrag på 20 pct.

For begge skattearter indføres en såkaldt ’skatterabat’, der betyder, at nuværende ejere ikke kommer til at betale mere, før de sælger deres ejendom.

Godt nyt for lejerne?

Man har i debatten stort set glemt, at det ikke kun er boligejere, der betaler ejendomsskat. Det gør lejere også. Det foregår via ejeren af deres lejlighed. I forliget om det nye beskatningssystem har man lovet, at også lejere i almene boliger skal få en billigere skat – men hvordan står hen i det uvisse. Det samme gælder for dem, der bor i andelsboliger, mens der øjensynlig slet ikke tages stilling til beboere i privatejede udlejningsboliger. At det især er en gave til de generelt mere velbeslåede boligejere er klart. Og socialdemokraterne og deres nye slyngvenner i Dansk Folkeparti regner jo også med, at der flest stemmer blandt netop boligejerne.