Kira ønsker et selvstændigt Grønland

Uddrag og bearbejdning af interview med studerende Kira Lennert Olsen Nuuk med tilladelse fra Dagbladet Arbejderen. Artiklen er en af flere aktuelle artikler om Grønland, der kan læses i Arbejderen.

Kira Lennert Olsen er 23 år og studerende i samfundsvidenskab ved Grønlands universitet i Nuuk. Hun fortæller, at hendes interesse for at studere internationale forhold og Grønland opstod, da hun fandt ud af, at Danmark under Anden Verdenskrig solgte ud af Grønland og tillod, at USA kunne oprette militærbaser i hendes land.

Hun kan endnu ikke rejse frit overalt i sit eget land.

”Hvis jeg vil rejse til eller gennem Thule, skal jeg have en særligtilladelse og sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste i Danmark”, oplyser Kira.

USA var til stede i Grønland under Anden Verdenskrig, men trak sig ikke tilbage efter krigen i 1945.

Danmark indgik hemmelige aftaler med USA om at give USA ret til at bygge militær-baser i Grønland.

Skiftende regeringer har i årtier forsikret den danske og grønlandske befolkning om, at USA ikke havde atomvåben i Grønland.

Atomvåben i Grønland

I 1958 drev det amerikanske forsvar 250 km øst for Thule Air base, et anlæg under isen kaldet Camp Century. 

Et kompleks af værksteder, boliger og laboratorier i 3 km. lange tunneller under indlandsisen. Anlægget fik energi fra en atomreaktor, der også var placeret under isen.

Anlægget var tænkt som en forløber for det større projekt ”Iceworm”, hvor 600 atombevæbnede missiler skulle placeres på skinner under isen. Missilerne var vendt mod Sovjetunionen.

Projektet blev opgivet i 1966 og Camp Century lukket. Atomreaktoren blev fjernet, men en ukendt mængde spildevand og andre materialer blev efterladt.

En international forskergruppe (Geophysical Research Letters) har påvist, at isens afsmeltning kan afdække radioaktivt affald ved Camp Century indenfor en periode på 75 år. Grønland er en tikkende miljøkatastrofe med store konsekvenser for mennesker og natur i Grønland og hele det arktiske område.

Danmark og USA nægter at have et ansvar. 

USA har også overfløjet Grønland med bombefly med atomvåben.

I 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly ned tæt på den amerikanske Thulebase.

Om bord var fire brintbomber. En bombe blev ikke fundet igen. Menneskene, der ryddede op, blev syge. 

Fortsat oprustning

I Ilulissat erklæringen fra 2008, vedtaget i Arktisk Råd af Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark, aftalte parterne at øge samarbejdet i Arktis og møde uenigheder på fredelig vis i overensstemmelse med internationale aftaler – fri for våbenkapløb og stormagtsrivalisering.

Alligevel opruster USA, NATO og Danmark.

Kira håber på et selvstændigt Grønland, der kan føre sin egen udenrigspolitik, så Grønland kan vælge at udvikle sig i en anden retning.

Grønland har ingen interesse i den militære oprustning, der foregår i øjeblikket i Grønland og resten af Arktis.

Vi skal fremme dialog og finde fredelige løsninger på konflikterne mellem stormagterne i Arktis, udtaler Kira Lennert Olsen.

Det er Grønland og ikke Danmark, der ligger i Arktis. Den eneste grund til, at Danmark er en arktisk magt, er på grund af Grønland.

Danmark har gennem Grønland en international stemme i Arktisk Råd. Det gør Danmark til en vigtig alliancepartner for USA.

Danmark får rabat på sit kontingent til NATO, fordi man stiller Grønland til rådighed for USA.

Med sig til mødet med Trump og NATO sidste år havde statsministeren 1,5 milliarder kroner til oprustning i Arktis

Pengene skal bruges til radarer, der skal overvåge luftrummet over Grønland.

Den danske regering er også parat til at bruge flere hundrede millioner kroner på at klargøre tre danske fregatter, der skal indgå i NATO`s missilforsvar i Arktis

Dansk militær vil have fat i grønlandske unge

Den grønlandske befolkning skal inddrages i oprustningen, mener den danske regering og det danske militær.

Med store annoncer i uddannelsesaviser, workshops på uddannelsesmesser og møder i de fire gymnasiebyer i Grønland har dansk militær sat en offensiv i gang for at hverve grønlandske unge til at tage til Danmark og uddanne sig til soldater.

Jeg ser os ikke som et folk, der forbereder vores unge på at gå i krig, siger Kira Lennert Olsen.