Klassekampen igen skærpet

Oprustning og soldater i gaderne

I forbindelse med Folketingets åbning den 3. oktober har regeringen fremlagt en række forslag. Ikke mindst regeringens plan for landets militære oprustning i de kommende år viser, at oprustningen skal sættes i system efter ordre fra NATO – imperialismens militære gren.

Regeringen vil opruste for milliarder. Dansk militær skal fra 2023 have tilført ekstra 4.8 milliarder kroner årligt. Det er en stigning på over 20 procent samtidig med, at man afviser at fortælle, hvor pengene skal komme fra. Der skal indkøbes kampfly for milliarder. Danske fregatter skal udstyres med missiler. Flere unge skal være værnepligtige. I alt skal antallet af værnepligtige øges med 500, så man får flere professionelle soldater til en ny udrykningsstyrke på 4.000 mand, der skal deltage i NATO’s krige.

Militær mod folket

Soldaterne i gaderne er kommet for at blive. Regeringen vil oprette en permanent infanteribataljon på 500 soldater samt specialstyrker, der skal kunne indsættes i Danmark med ”meget kort varsel” til støtte for politiet ved beskyttelses- og bevogtningsopgaver. Herudover skal soldaterne fortsat være ved grænsen. Hvad en sådan specialstyrke i fremtiden kan bruges til, tales der ikke om.

Det er ikke alene spild af penge, men det vil også markant udvide Danmarks deltagelse i NATO’s imperialistiske krige overalt på kloden. Pengene til oprustning og krig kommer gennem besparelser på den tilkæmpede kollektive velfærd. Fredsbevægelser må på banen, og fagbevægelsen må være sin opgave voksen og forstå, at hvis man forbereder sig til krig, så får man krig.

Udgør Rusland en sikkerhedsrisiko for Danmark?

Næsten hele Folketinget og alle de borgerlige medier mener, at Rusland udgør ”en reel og stigende trussel”. Er det sandt? Danmarks ambassadør i Moskva siger det modsatte, og meget tyder på, at ambassadøren har ret. Fordi Rusland har et militær, er det ikke ensbetydende med, at de vil gøre brug af det. At Rusland skulle finde på at invadere eksempelvis de baltiske lande, ligner fuldemandssnak. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har åbenbart gjort sin indflydelse gældende overfor den nuværende regering. Men kunne politikere og medierne vende billedet om og prøve at se det fra Ruslands side?

Stop krigspolitikken

NATO gennemførte eksempelvis en stor militærøvelse i juli måned nær Rusland. Nærmere bestemt i Ungarn, Bulgarien og Rumænien med 25.000 soldater fra 20 NATO-lande. Ved Warszawa-pagtens opløsning blev Rusland lovet, at NATO ikke ville udvide mod øst. Det modsatte er sket.

Og for lige at få det hele med, Ruslands militærbudget er 48 milliarder dollars om året. NATO’s er på 915 milliarder dollars – hvem har mest grund til at føle sig truet?

Gruppen Søren Sidevind sang engang: ”Stop disse herrer, Stop disse herrer, og deres snak om krig igen”. Fredsbevægelsen må op i et nyt gear, og fagbevægelsen må tage parti, inden det er for sent.

Kapitalens ønskedrøm

Et andet udspil fra regeringen er forslaget om deleøkonomi. Regeringen er glad for deleøkonomien. De vil have flere og større deleøkonomiske virksomheder. Flere skal udnytte alle de nye muligheder. Deleøkonomi er et værdiladet ord, som ganske enkelt kan få tankerne hen på sammenhold og solidaritet. Men vi bevæger os ikke hen imod et slaraffenland for danske arbejdere, hvor man som ledig kan vælge blandt alle mulige slags servicejobs.

UBER viste, hvad der sker, når handelsvaren ikke er en DVD-video men derimod menneskelig arbejdskraft. Det er underordnet, om der sælges rengøringsmidler eller taxikørsel. Det lovede slaraffenland for arbejdskraften vil altid udeblive. På alle de markeder, som UBER og andre har bevæget sig ind på, kæmper arbejderklassen for at sikre ordentlige vilkår.

For UBER er målet at maksimere profitten til selskabets aktionærer. Det er ren manipulation, når man forsøger at få det til at se ud, som om denne udvikling skulle være i arbejderklassens interesser.

”Freelance” arbejdere

For UBER og andre firmaer er deleøkonomi et smart plusord, som bruges til social dumping. Det er smart at kalde arbejderne for freelancere. Det gør den politiske elite og de borgerlige medier bl.a. for at fraskrive sig ansvaret på en lang række områder.

Det kan ud fra et rent økonomisk og lovgivningsmæssigt perspektiv være ”cool” at kalde sine ansatte freelancere. Det betyder, som ovenfor beskrevet, at man ikke ønsker overenskomst og ordentlige arbejdsforhold. Man spiller på disse ”nye platforme” og bliver mødt med ”goodwill” hos forbrugerne, fordi produkterne er billige på bekostning af arbejdskraften.

Men arbejderklassen skal aldrig give køb på de tilkæmpede værdier, bare fordi der er blevet lanceret ny teknologi og innovation.

Trump meget værre?

De politiske partier og regeringen har tendens til at mene, at præsident Trump er lidt for meget, ja ekstrem, men landets regering og de fleste af Folketingets partier beviser hele tiden, at de kan være med. Husker vi overhovedet sagerne?

  • Bevidst manipulation i lærerkonflikten
  • Tilbageholdelse af forskningsresultater
  • Manipulation med tal
  • Vi har en miljøminister, der afviser en grøn omlægning af landbrugsstøtten
  • CO2-reduktionsmålet for 2030 er blevet droppet

CO2-reduktionsmålet harmonerer ikke med regeringens fremtidsplaner for biltrafikken vel at mærke den, der ikke er eldrevet. Det er bare at lempe folk over i nogle større biler af hensyn til ”borgernes sikkerhed” – læg dertil årtiers nedskæringspolitik. Stop disse mennesker og deres politik. Smalltalk om vejret er ikke nok.

Det er klassekamp, og den tager udgangspunkt i arbejderklassens kampe!

Så der er al mulig grund til, at vi nu fejrer 100-årsdagen for oktoberrevolutionen. For Kapitalismen er problemet, og Socialismen er løsningen.