Lille sommerfugl: Komediedrama i Morten Korch-land

Af Margit Andersen

Det borger for kvaliteten, når Søren Kragh-Jacobsen står bag en film med så gode kræfter som Karen-Lise Mynster og Jesper Christensen i hovedrollerne, og Lille sommerfugl lever da også helt op til forventningerne. 

Den foregår i Morten Korch-land, hvor matadoren ikke går i habit men i gummistøvler og termojakke, ruinen truer, nogle har ondt i kærligheden, og generationerne kan ikke råbe hinanden op. Det meste af handlingen udspiller sig inden for det døgn, der skulle have været festligt, men for nogle bliver en prøvelse.

Svineavleren Ernst (Jesper Christensen) og Louise (Karen-Lise Mynster) har guldbryllup, og dagen begynder med den obligatoriske morgenvækning med musik og små skarpe. Om aftenen er der middag og fest på kroen, hvor der ikke bliver sparet på noget, selv om det kunne have været nødvendigt. Sønnen Lasse optræder med sit band, men har derudover, som en gave til guldbrudeparret, inviteret en meget mørklødet gruppe til at synge. Det er der en del af gæsterne, der slet ikke bryder sig om, og de udtrykker deres mishag højlydt, mens resten af gæsterne dukker sig beklemt. Alt i alt opfattes det som en provokation fra den venstreorienterede søns side at komme anstigende med de der aber, og deres optræden bliver afbrudt. 

Festen går imidlertid videre med sang og dans og taler, sprutten går ind og forstanden ud, og skjulte sandheder, der vender tilværelsen op og ned for nogle, kommer for dagen.

Hverken om morgenen eller til festen er der megen glæde at spore i Ernsts ansigt. Ikke fordi han ikke elsker sin Louise, men økonomiske problemer hænger som et sværd over hans hoved. For at få jord nok til spredningen af gyllen fra alle sine grise har han opkøbt flere omliggende gårde for lånte penge, og det er jo ikke gratis. De tomme bygninger er der ingen, der vil købe, de kan i bedste fald bruges til asylboliger for flygtninge, og det er ikke lige, hvad man bryder sig om der på egnen.

Da en velmenende sjæl fortæller Louise om det forestående krak, bliver hun rasende og spørger Ernst om, hvorfor han ikke har fortalt hende om det. Hans svar: ”Hvad skulle det nytte?” er lige det, der sætter gang i Louise, og det viser sig, at det netop skulle hjælpe, at hun vidste det, for det er hende, der får tingene og Ernst sat på plads og måske også andre.

Søren Kragh Jacobsen bevæger sig gerne uden for Valby Bakke, og hans film er kendetegnet ved en egen varme og vemodig inderlighed. Det gælder også denne, hvor Ernst i scener med sit barnebarn afslører, hvad det er, der får Louise til at elske denne træmand, og hvor der gribes fat om de nælder, der eksisterer, og som det er nødvendigt at erkende for at få gjort noget ved dem.

Lille Sommerfugl. Manuskript og instruktion Søren Kragh-Jacobsen. Premiere 3. december