Skip to content

Kommunal kontrol presser retssikkerheden

Kommuner risikerer at bryde love og regler, hvis overvågningen af borgere på sociale ydelser går for vidt.

De sociale medier har givet kommuner og andre myndigheder flere muligheder for at kontrollere borgere og deres færden. 

Men hvad må og bør egentlig kontrolleres? Det har der gennem tiden været mange forskellige holdninger til, og det kan være en jungle at navigere i regler, love, administrative forskrifter, forvaltningsretlige principper mv.

Ulovlig kontrol ses

Det viser en analyse fra den juridiske tænketank Justitia, som har undersøgt retsgrundlaget for kommunernes kontrolarbejde i sociale sager, og hvordan de udfører kontrollerne i praksis. 

Analysen viser, at der udføres ulovlig kommunal kontrol, og det skyldes både misforståelser og ‘grænse-søgende adfærd’. 

Også kontrol på de sociale medier har åbnet dørene for anden kontrol end fysisk, og det skaber en gråzone for, hvornår overvågninger og kontrol overskrider retten til privatliv. Det betyder, at kontrollerne kan presse retssikkerheden, advarer tænketanken.

– Selvfølgelig er vi nødt til at have en vis form for kontrol, hvis misbrug af offentlige ydelser og dermed borgernes skattekroner skal forhindres. Men det er afgørende, at kontrollen sker på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, ligesom kontrollen ikke må udhule borgernes rettigheder, siger Justitias vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson.

Derfor efterlyser tænketanken en generel vejledning for myndigheders kontrolindsats.

Retten til privatliv

Ifølge analysen er den sociale kontrol de seneste år blevet skærpet i forvaltningerne. Det har betydet, at medarbejderne kan følge med i Ankestyrelsens afgørelser og ombudsmandens udtalelser, som ikke altid giver et lige klart billede af, hvad der ifølge dem er den rigtige afgørelse. 

Kontrol på de sociale medier er som udgangspunkt lovligt, men ifølge analysen kan de få karakter af systematisk overvågning, og det er problematisk. Ekspert kalder det over for Politiken ‘en væsentlig problemstilling, som længe har været overset’.

– Kommuner er forskellige. Nogle er bevidste om, hvad de må og ikke må, mens andre lægger større vægt på at inddrive udbetalte ydelser til kommunen end at forvalte lovgivningen på området rigtigt. Det resulterer i, at nogle kommuner overskrider en fysisk kontrol af borgere og dermed deres ret til privatliv, siger Nina Von Hielmcrone, lektor emerita og ekspert i retssikkerhedsspørgsmål i socialret, til Politiken. 

Ankestyrelsen har tidligere slået fast, at kommuner ikke må gå nærmere ind i personlige forhold, end der er behov for og eksempelvis undersøge samboendes forholds karakter. 

–alni

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk