Kommunistloven og forlagsvirksomheden

Af John Poulsen

Kort tid efter at kommunistloven var blevet vedtaget den 22. august 1941, blev Børge Houmann, der havde været forretningsfører for Arbejderbladet, Arbejderforlaget og Mondes Forlag, kontaktet af direktøren for Universaltrykkeriet, som lå inde med en del af oplaget af ”Borgerkrigens historie”, som Arbejderforlaget havde udgivet.

Der var indgået den aftale, at forlaget løbende betalte for de bøger, man hentede på trykkeriet, men hvem skulle nu betale regningen for det resterende oplag. Houmann foreslog direktøren, at han henvendte sig til K.K. Steincke, der var kunde i trykkeriet, og forklarede ham, at de ikke kunne få penge fra et forlag, der var blevet forbudt.

Resultatet blev, at staten betalte regningen, og Houmann aftalte med trykkeriet, at det anbragte bøgerne sådan, at man løbende kunne hente dem og derefter sælge dem rundt om i partiafdelingerne for at skaffe penge til det illegale arbejde. Man havde allerede tidligere sikret sig, at salget af bøger kunne fortsætte, når partiet blev forbudt. Forlaget havde lejet en lejlighed i Stefansgade, hvor man kunne opbevare en del af dem. Andre var blevet fordelt rundt om i partiafdelingerne, og en del af de skønlitterære var overgivet til nogle anti­kvariater, som så kunne sælge dem.

Udgivelsen af Lenins værker

Selvom man var klar over, at forlaget kunne blive lukket hvornår det skulle være, så fortsatte det med at udgive bøger og pjecer. Bl.a. var man gået i gang med at udgive Lenins udvalgte værker i 12 bind, og bind 7 og 9 nåede at udkomme i maj og juni 1941. Det var planlagt at yderligere tre bind skulle udkomme i efteråret.

Gelius Lund, som stod for arbejdet, blev arresteret den 22. juni. Han var imidlertid en af de heldige, der nåede at flygte fra Horserødlejren den 29. august, og han fik et illegalt logi hos en katolsk præst, hvor han fortsatte med at oversætte Lenin. Dette arbejde dannede grundlaget for, at Forlaget Tiden kunne genoptage udgivelsen af Lenin-udgaven i 1947, efter at det var lykkedes at skaffe nok papir.

Kommunistloven ukendt i Skat

Foruden arbejdet på Arbejderforlaget blev Gelius Lund valgt ind i ledelsen af Mondes Forlag i juni 1939. Det udgav sin sidste bog i 1940, og på generalforsamlingen i juni besluttedes det at opsige lejemålet i Studiestræde 25 til 1. april 1941 pga. situationen.

Den 4. februar 1947 modtog Gelius som medlem af ledelsen af Mondes Forlag et brev fra skattevæsenet, hvori man bad om til brug ved evt. påligning af formuestigningsafgift at få indsendt en specificeret opgørelse over basis for slutformue m.v. Dette materiale skulle indsendes inden fire dage, ellers skulle der betales dagbøder.

Det var ikke den eneste gang Gelius Lund havde modtaget breve fra skattevæsenet, men ligesom tidligere gjorde han opmærksom på, at forretningen var blevet forseglet den 22. juni af politiet, og alt regnskabsmateriale var væk. Han havde også tidligere gjort skattevæsenet opmærksom på, at virksomheden ikke var blevet genoptaget efter 5. maj 1945. Men også i 1948 kom der en rykker for manglede indsendelse af selvangivelse.

Åbenbart var det aldrig gået op for skattevæsenet, hvad der var sket den 22. juni 1941.