Kommunistmusik og kvindeoprør

Af John Poulsen

”Jeg har villet skrive en ægte kommunistmusik, vaskeægte toner. Væk med EU-musikken, elektrofonien og kryptiske musikalske eksesser, Darmstadt-gas …:”

Sådan skrev komponisten Henning Christiansen (1932-2008) i filmprogrammet om sin musik til ”Den forsvundne fuldmægtig” fra 1971. Under optagelserne mødte han for første gang Hans Scherfig, og det gjorde et stort indtryk på ham. Scherfig blev et forbillede for ham, og kort tid efter filmpremieren meldte han sig ind i DKP.

Hermed var det ikke slut med at lave musik til tekster af Scherfig. I 1979 lavede han sammen med Peter Thorsboe en TV-opera over romanen ”Skorpionen”. Man kan ikke ligefrem sige, at det blev en succes, tværtimod. Pressen var negativ, og et folketingsmedlem foreslog, at den blev taget af programmet efter at første del var vist. Det tog hårdt på HC. Hans Scherfig nåede aldrig at se den, da han døde den 28. januar 1979. I den anledning skrev HC Opus 121, ”Og den lange dag er forbi. Hans Scherfig in Memoriam”.

Henning Christiansen var før 1970 mest kendt for sin deltagelse i Fluksus-bevægelsen. Derefter skete der en markant drejning i hans musik, som blev mere romantisk i modsætning til den tidligere stramme og minimalistiske stil. I det store værk om Henning Christiansen, ”Komponist, Fluxist og uden for kategori” (2011), gør man meget lidt ud af denne periode. Det rådes der nu bod på med udstillingen ”Henning Christiansen – I høj sø”, som kan ses på Museet for Samtidskunst i Roskilde.

Udstillingen er sammensat af materialer fra Henning Christiansens arkiv, hvoraf meget aldrig tidligere har været vist. Det er lykkedes at låne TV-film fra DR, bl.a. uddrag af Skorpionen, og fra HC’s arkiv nogle sceneskitser af Jørn Mahiasen til operaen. I 1977 blev der udgivet en LP med titlen ”Satie i høj sø”, som i mange år ikke har været til at opdrive. Den er i forbindelse med udstillingen blevet genudgivet.

I 1971 skrev HC musik til sin ægtefælle Ursula Reuter Christiansens (f. 1943) feministiske kortfilm ”Skarpretteren”, som ikke kan opleves i Roskilde, men på Statens Museum for Kunst i de kommende måneder. Den betragtes som et af kunstnerens hovedværker, og ud over den kan man her se rekvisitter fra filmen, avisartikler fra tiden og en video, hvor URC fortæller om baggrunden for filmen.

Arbejdet med Skarpretteren sluttede ikke i 1971, men er siden da blevet videreudviklet med kunstbøger og silketryk, der indeholder elementer fra filmen. Den er et opgør med patriarkatet, og den ”er både et selvportræt og et almengyldigt portræt af kvindens vilkår… Det er min historie, men også alle kvinders historie. Ellers var det ikke interessant”, har hun udtalt i et interview. Den var bl.a. et resultat af den frustration, hun følte efter at være blevet omplantet fra et levende kunstnermiljø i Düsseldorf til en ensom tilværelse på Møn i 1970, hvor hun skulle tage sig af alt i huset, inkl. børnepasning, og derfor kun havde sparsom tid til at arbejde som kunstner.

Museet for Samtidskunst. Henning Christiansen – I høj sø. Slutter 22.4.
Statens Museum for Kunst. Ursula Reuter Christiansen: Skarpretteren. Slutter 10. juni.