Kontantloftets følger fortsat usikre

Danmarks almene boliger forventer først overblik til foråret

Af Allan Nielsen

Selvom der 1. november ikke synes at være sket store forskydninger i antallet af udsendte rykkere for manglende huslejebetaling i forhold til 1. oktober, er Boligselskabernes Landsforening (BL) stadig af den opfattelse, at godt 33.000 borgere er i fare for at blive ramt økonomisk.

I oktober konstaterede de største boligselskaber en vækst i rykkerne på 13% i forhold til året før.

De egentlige konsekvenser af ”loftet” ses først senere, når de berørte borgere har opbrugt deres muligheder i forhold til små-opsparinger, børnepenge samt familie og venners hjælp, vurderer BL. Det understreges samtidig, at konsekvensen af 225-timers reglen først får fuld virkning fra 1. april 2017.

Tusinder allerede berørt

Det er ikke nemt at få et hurtigt overblik over konsekvenserne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) arbejder på et månedligt stikprøvebarometer over udviklingen, men antallet af egentlige udsættelser i Danmark gøres op på halvårsbasis af Domstolsstyrelsen.

Men flere tusinde er allerede berørt af ”loftet” dokumenterer tal fra Københavns Kommune.

Her viste det sig allerede ved en foreløbig beregning, at 6.085 borgere ville få reduceret deres boligstøtte eller særlig støtte. I København svarer det til 27,3% af hele kontanthjælps-gruppen. I de næste storbyer er tallene lidt lavere: Aarhus 23,4%, Aalborg 22,9% og Odense 22,3%. Samlet drejer det sig om 11.500 borgere alene i de fire storbyer.

Der sættes ind lokalt

Som oplyst i Kommunist i november, vrides hovederne for at finde akut-løsninger i de almene boligselskaber. Flere boligselskaber overvejer at etablere små jobs til udsættelsestruede beboere for at løse 225-timers kravet. Her har BL rådgivet boligselskaberne om, at alt bør foregå i dialog med de faglige organisationer, som lige nu føler sig en hel del presset af regeringens krav om, at der ved effektivisering skal spares 1,5 mia. på driften de næste fire år.

Andre overvejer, at rykke udsættelsestruede familier frem i køen til mindre eller billigere boliger.

Det er en mulighed selskaberne kan benytte, men det kræver at de indgår en aftale om fleksibel udlejning med kommunen.

Kommuner opper sig

I kølvandet på presset fra de mange udsættelsestruede og mangelen på mindre og billige boliger har en del kommuner ”oppet” sig. Ikke alene er der forud for ikrafttræden af de asociale stramninger noteret et væld af forvarsler til borgerne, men en bred økonomisk rådgivning og vejledning har i adskillige kommuner ændret sig fra passive tilbud til mere opsøgende karakter.

Stadig flere kommuner tager aktiv handling, både alene men også i samarbejde med boligorganisationer og hjælpeorganisationer, der rådgiver via telefon, hjemmesider, borgerservicer, kultur- og beboerhuse.

Et positivt tegn, selv om der mere er tale om brandslukning end afskaffelse af årsagerne til elendigheden. Erfaringerne kan også udvikle sig til en generelt bedre lokal indsats, hvor kommunerne i højere grad forholder sig til deres sociale ansvar for udviklingen i ikke mindst de samspilsramte boligområder.

En udvikling, der vil være helt i overensstemmelse med de flotte ord i den nye samarbejdsaftale mellem Kommunernes Landsforening og BL, som kun er noget værd, hvis de forvandles til handling.