Kravet om 30 timers arbejdsuge går rent ind

I sidste nummer af KOMMUNIST fortalte vi, at 3F’s ungdom havde lagt et forslag ud om, at arbejdstiden skulle begrænses til 30 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation.

Det er efterfølgende blevet positivt modtaget af adskillige fagforeninger, og det vil blive rejst som et krav til den kommende 3F kongres, der blandt andet skal behandle overenskomstkravene.

De unge 3F’ere er ikke tilfredse med halve løfter. De er meget aktive omkring spørgsmålet. Således har de været ude på uddannelsesstederne og samlet underskrifter ind. Ud af 1000 unge man var i kontakt med, skrev 901 lærlinge og elever under på kravet.
Kravet er relevant. Hver fjerde af de 3F’ere, der er unge i dag, er slidt ned inden de når de 60 år. Samtidig med at pensionsalderen sættes op til godt 70 år.

I første omgang har TLB (Transport, Logistik og Byg i Randers,  Århus og BJMF ­København) tilsluttet sig kravet.

mj