skip to Main Content

Krimkrigen

NATO presser folkeafstemningen i den autonome republik Krim til sidste dråbe i sin krig mod Rusland.

Af Ane Hoel, Friheten

Befolkningen på 2,5 millioner skal nu straffes for dette af dem, der iscenesatte kuppet på Majdan, nemlig EU og USA. Krim-passet er ikke gyldigt i Vesten, økonomisk boycot betyder, at man hverken kan bruge Dankort eller ringe hjem, når man er på besøg. Fascisterne i Ukraine driver stadigt deres beskidte spil mod Krim uden nogen opmærksomhed i de vestlige medier. Lederen af parlamentet, Andreij Parubil, hylder Hitler.

Vedtagelsen i FN om ikke at anerkende valget på Krim kom efter få dage og var et bestilt svar på Ukraines spørgsmål, iscenesat af kuppets bagmænd. FNs løbende negative oplysninger om Krim stammer alle fra samme. Observatører fra FN er velkomne på Krim. De har ikke været der. Hvordan kunne de ellers have undgået at rapportere om Ukraines sabotage af vand- og elekticitetsforsyning på Krim i høsten 2014? De har haft god tid.

Sabotage og terror

Krim fik indtil 2014 80% af sin vandforsyning fra Ukraine. Det var først og fremmest fødevareproduktionen som måtte lide, da Ukraine lukkede for vandet. Majs- og ris produktionen måtte nedlægges, og bønderne gik konkurs. Da Ukraine gennem terroraktioner lukkede strømforsyningen på Krim i november 2014, blev befolkningen, skoler og sygehuse efterladt i kulde 4-5 dage, før russerne gennem en storstilet hjælpeaktion skaffede aggregater, som gav folk strøm nogle timer i døgnet i vintermånederne, som fulgte. Denne krig, som Ukraine førte og fører mod naboen, hører vi ikke om i pressen. Vi hører heller ikke, at Siemens har bygget tre nye kraftværker, som gør, at Krim i dag er selvforsynende med elektricitet.

Multietnisk

Ukrainsk terror, sabotage og lukkede grænser har imidlertid ikke den ønskede virkning. Fra Krims side er grænsen åben, i sommers kom 5,5 millioner turister ad bilvejen over den nye bro fra Rusland, som Ukraine for øvrigt truer med at sprænge i luften. 1 million kom fra Ukraine. 

Krim har været og er stadig et multietnisk samfund med 173 nationaliteter. Disse har familierelationer til mange lande i Vesten. De officielle sprog er i dag russisk, ukrainsk og krim-tartarsk. Fra 1991 til 2014 var det kun ukrainsk, der var det officielle sprog. 

Den lange vej hjem

Anden Verdenskrig kostede Krims befolkning dyrt. Tyskerne havde over 100 koncentrationslejre på Krim. Over 200.000 mennesker blev dræbt på den mest bestialske måde. Ikke én familie er uberørt. Et stort mindesmærke med museum er sidste år åbnet udenfor hovedstaden Simferopol.

Også på andre måder er denne befolkning traumatiseret. I 1941 blev tusindvis af krim-tyskere, bulgarere, grækere, italienere og andre familier af blandet etnisk herkomst tvangsforflyttet til Kasakhstan, Uzbekhistan og nordpå til Sibirien. I 1944 skete det samme med krim-tartarerne. Mange vendte aldrig tilbage.

Krim-tyskeren Yurij Hempels familie var blandt dem, som blev deporteret til Kasakhstan i 1941. Familien blev splittet og fandt aldrig sammen igen.

Ved Sovjetunionens opløsning var tilbagerejsen i gang for de overlevende og deres efterkommere. Året efter vendte Hempel tillbage til Krim med moderen. Sammen med andre begyndte han et møjsommeligt arbejde for, at Ukraine skulle rehabilitere og yde hjælp til de hjemvendte. Folk strømmede tilbage. Krim tartarerne samlede sig i bosættelser uden infrastruktur som vand, strøm, transport og skoler. Hempel havde i årene, som fulgte, møder med alle præsidenter i Kiev, planer blev præsenteret for, hvad der skulle gøres. Men ingenting skete.

NATO krænker et hårdt prøvet folk

Med valget om at slutte sig til Den russiske Føderation i 2014 åbnede muligheden sig. Efter halvandet år udstedte Putin et dekret om rehabilitering af de forviste, fulgt af et føderalt infratrukturprogram til mange millioner rubler. 

I dag får de, som er vendt tilbage, tildelt gratis lejlighed eller egen grund, vand og gas. Børnehaver og skoler er gratis for alle på Krim. De provisoriske landsbyer får efterhånden vand og elektricitet. Over tusinde forespørgsler venter nu på behandling. Yurij Hempel er i dag leder af Komiteen for inter-etniske relationer i Ministerrådet i republikken Krim. Han, hans familie og folket på Krim har gået en lang vej. Hvem er vi, som nægter dem at fortælle deres historie?

NATOs krig mod Rusland bekymrer alle, som husker, at vi har meget at takke russerne for, og alle som ønsker fredelig sameksistens mellem folkene. Sanktionerne mod Krim er en uværdig krænkelse af et hårdt prøvet folk.

Back To Top