Skip to content

Kulturliv

Film værd at se

  • Chaplins plejebarn
  • Thelma
  • The Square
  • Vinterbrødre
  • Wonder Wheel

Maj 93 fylder 25 år

Den 11. maj 1993 kunne 11 håbefulde kunstnere byde velkommen til fernisering af en gruppeudstilling i Helligåndshuset på Strøget, og de valgte at kalde sig Maj 93. Fem af de oprindelige medlemmer er stadig med: Lena Bidstrup, Jørgen Buch, Søren Birk Pedersen, Christine Scherfig og Marianne Schepelern, og sidenhen er Buller Hermansen, Michael Ernst Pedersen og Kirsten Antonie Sørensen kommet til.

Undervejs har gruppen inviteret en række gæster, og det er også tilfældet i år, nemlig den herboende portugisisk fødte Deolinda Fonseca og Susanne Rubin, som også var gæst sidste år. På udstillingen præsenteres skulptur, maleri, billedvævning og keramik.

Også i år udgives den fine lille kunstnerkalender med værker af de udstillede kunstnere og en daglig markering af en afdød billedkunstners fødselsdag. Den kan købes på udstillingen for 25 kr.

Ferniseringen, hvortil Kommunists læsere som sædvanligt er velkomne, finder sted tirsdag den 16. januar kl. 16-19, hvor man kan træffe kunstnerne.

Kaj Munk

Ved hver finanslovsforhandling prøver DF at sætte et lille fodaftryk på det kulturelle område. Sidste år var det bl.a. fregatten Jylland. Denne gang praler de med, at der er afsat 8 mio. kr. til Kaj Munk forskning. Hvorfor der specielt skal afsættes så mange penge til dette formål er uforståeligt, men det skyldes måske, at Søren Espersen savnede Kaj Munk i DR’s ”Historien om Danmark” i afsnittet om besættelsen. Det fremgår ikke om forskningen skal beskæftige sig med Munks forhold til fascismen i trediverne, som man ellers gerne vil glemme.

Det kan ikke ske her

I Kommunist nr. 8-2017 anmeldte vi Sinclair Lewis’ bog ”Det kan ikke ske her”. Bogen blev oprindeligt skrevet i 1936 på baggrund af fascismens fremgang i Europa i 1930’erne, men i dag er den desværre ikke mindre aktuel. Det er derfor ikke tilfældigt, at Lindhardt og Ringhofs genudgivelse udkommer lørdag den 20. januar, netop et-årsdagen for Trumps tiltræden som præsident.

Udstillinger værd at se

  • Arbejdermuseet: Barbermaleren. Slutter 1.5.
  • Arbejdermuseet: Revolution oktober 1917. Slutter 28.1.
  • Aros: Bacon, Freud and the London Painters. Slutter 4.2.
  • Brandts: Lars von Trier – Det gode med det onde. Slutter 29.7.
  • Fåborg Kunstmuseum: Jordforbindelser – Dansk maleri 1780–1920. 14.1.- 21.5.
  • Heerup Museum: Heerup & folket – Kunst til fagbevægelsen. Slutter 28.1.
  • Holstebro Kunstmuseum: Guld og grønne skove – Ordrupgård 100 år. 21.1.-21.5.
  • Johannes Larsen Museet: En vidunderlig verden. Slutter 4.2.
  • Kunstmuseet Tønder: Modernisme. Slutter 1.6.
  • Sophienholm: Corner 2018. 13.1.-11.2.
  • Sorø Kunstmuseum: Revolutionens billeder – Russiske fotografier og plakater. Slutter 14.1.
  • Vendsyssel Kunstmuseum: Erik Nyholm – Keramiske billeder. Slutter 8.4.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk