skip to Main Content

Kulturliv

Film værd at se

  • Call me by your name
  • Darkest Hour
  • Et tysk liv
  • Three Billboards

Manifestet

Den 21. februar var det 170 år siden, at Det kommunistiske Manifest udkom i London. På dansk er det i tidens løb blev trykt i over 30 oplag, men det vides ikke hvor stort det samlede oplag er. Alene Arbejderforlaget og Forlaget Tiden står for 16 oplag. Femte oplag er på mange måder det mest interessante, for det udkom på det illegale Land og Folks Forlag i 1943.

Temaet for litteraturfestivalen KBH LÆSER er i år ”Manifest”, og med det som udgangspunkt viser Arbejdermuseet en mindre bogudstilling ”Marx & Manifestet”. Her kan ses et udpluk fra ABA’s store bogsamling, manifestet i forskellige oversættelser og bøger af og om Marx. Der bliver et læsehjørne, hvor man kan genlæse eller stifte bekendtskab med Marx’ teorier. Udstillingen slutter 6. maj.

Udstilling i utide!

Kunstnersammenslutningen MULT har valgt at fremskynde deres 2018-udstilling, så den finder sted allerede i marts i Helligåndshuset på Strøget.

Denne gang er der kun to gæster. Til gengæld fylder de meget! Malerne Djana Vallespir og Rikke Line Andreasen var gæster på udstillingen i 2017, hvor de lavede et fælles malerprojekt. Nu udfolder de deres kunstneriske praksis hver især. Maleren Kirsten Syberg er netop blevet nyt fast medlem af MULT, efter to år som gæst.

Invitationen er i år en fotogravure skabt af grafikeren Barbara Rütting Schweitz. Hun er i de senere år vendt tilbage til fotoet og det grafiske udtryk. Værket kan ses på udstillingen.

Der er fernisering tirsdag den 13. marts kl. 16–19, hvor Kommunists læsere er velkomne, og den slutter 23. marts.

Udstillinger værd at se

  • Arken: Alphonse Mucha. Slutter 3.6.
  • Brandts: Lars von Trier – Det gode med det onde. Slutter 29.7.
  • Fåborg Kunstmuseum: Jordforbindelser- Dansk maleri 1780-1920. Slutter 21.5.
  • Heart, Herning: Jens Søndergaard – Farvekraft ad helvede til. Slutter 19.8.
  • Heerup Museum, Rødovre: Ole Heerup – Farvens melodi. Slutter 21.5.
  • Hirschsprungske Samling: Mod fjerne horisonter Anton Melbye – 200 år. 9.3.–17.6.
  • Holstebro Kunstmuseum: Guld og grønne skove – Ordrupgård 100 år. Slutter 21.5.
  • Kunsten, Ålborg: På rad og rækker eller hulter til bulter. -Slutter 11.9.
  • Kunstforeningen Gl. Strand: Jesper Christiansen – Forbilleder. Slutter 22.4.
  • Kunstmuseet Tønder: Modernisme. Slutter 1.6.
  • Louisiana: Picasso – Keramik. Slutter 27. maj
  • Museet for Samtidskunst, Roskilde: Christiansen – I høj sø. Slutter 3.6.
  • Randers Kunstmuseum: Erik A. Frandsen – Haiti. Slutter 28. juli.
  • Statens Museum for Kunst: Art In The Making. Slutter 6.5.
  • Storm P. Museet: Muser og matroner. Humor og erotik hos Storm P. Slutter 23.9.
  • Vendsyssel Kunstmuseum: Erik Nyholm – Keramiske billeder. Slutter 8.4.
Back To Top