Kulturliv

Film værd at se

Brooklyn
Dheepan
Lammet
Mustang
Sauls søn
The Lady in the Van
Månen over kirsebærtræerne

Kulturbesparelse (fortsat)

Politikerne tror, at der er store fedtlag som kan skæres fra på kulturinstitutionerne, hvis man blot dekreterer besparelser på 2%. Men det viser sig, at disse ”fedtlag” ikke findes, og besparelserne medfører nedskæringer og forringelser. Kulturminister Bertel Haarder har udtalt, at han også er ”ærgerlig over besparelserne. Men skal vi ikke glæde os over de 98%, der trods alt er tilbage.” Så må vi håbe, at det ikke går med kulturen ligesom med hesten, som bonden lige havde vænnet af med at spise og så døde den.

Det seneste eksempel på besparelser er Det kgl. Bibliotek, hvor de rammer hårdt, fordi halvdelen af udgifterne er faste, ikke mindst til huslejen, som der ikke kan spares meget på, hvis man skal opbevare de mange bøger og arkivalier forsvarligt og modtage nye materialer løbende. Resultatet er derfor blevet, at der i de kommende år skal fyres 43 medarbejdere, som skal lægges til de 37 stillinger, som røg i 2011, sådan at antallet af medarbejdere er dalet med 20% på under 10 år. Udover fyringer lukkes to læsesale, og der kan også blive tale om at forkorte åbningstiderne.

Hammershøi

Ordrupgaard, som har en af de fineste Hammershøisamlinger, har valgt at markere 100 – året for hans død med udstillingen ”Hjemme på Christianshavn”, som fint følger de tidligere udstillinger om kunstnerhjem op. Museet har fokuseret på Hammershøis mest kendte motiv, lejligheden i Strandgade 30, hvor han boede fra 1898 til 1909. Der er registreret ca. 60 malerier med dette motiv, hvoraf ca. halvdelen af dem kan ses på udstillingen sammen med en række tegninger. Udstillingen slutter 19. juni.

Asylpolitik

Diskussionen om retten til asyl var også meget aktuel i 30’erne. I tidskriftet Plan fra 1934 havde C.V. Pinehas et interview med justitsminister Zahle. Herunder bringes et uddrag af interviewet.

Er der asylret i Danmark for politiske flygtninge?

Naturligvis er der asylret. Det eneste forlangende, vi stiller, er, at enhver, der rejser ind i landet, må være forsynet med pas og midler til sit underhold.
Det er måske ikke så let for flygtninge fra koncentrationslejrene at få pas hos de nazistiske myndigheder. Men det er et uafviseligt krav. Folk, der i nattens mulm og mørke sniger sig over grænsen, vil blive sendt tilbage, hvilket parti de end tilhører. Lov er lov, og lov skal holdes.

Der krævedes ikke pas for de russiske emigranter?

Dengang drejede det sig om velfortjente mænd, officerer, læger, tidligere ministre, finansmænd og fyrster. De flygtede for at redde livet. Det gælder ikke de tyske arbejderemigranter. Efter hvad jeg har ladet mig fortælle, er koncentrationslejerene ikke værre end vort eget Sundholm.

Hvis nogen af bladets læsere skulle tvivle på, at han virkelig har sagt sådan noget, så har de for så vidt ret, da der er tale om et fiktivt interview, som Hans Kirk under pseudonymet C.V. Pinehas skrev en del af i Plan. Noget andet er, hvad Zahle har ment, og hvad værre er, at holdningen ikke er fremmed for en del politikere i dag.