Kunst og klassekamp

Af John Poulsen

I efteråret var temaet for Golden Days i København 70’erne, men det lykkedes arrangørerne, da de lagde programmet, at glemme Røde Mor, selvom gruppen fyldte meget i denne periode med dens grafik og ikke mindst musik.

Det gjorde Kunstmuseet i Vejle til gengæld ikke, altså glemte gruppen. Her viste man samtidig en udstilling med den sammen med den tyske gruppe Werkstatt Rixdorfer Drucke, og nu er Røde Mor-delen ”Røde Mor – kampråb og grafik” flyttet til Odsherreds Kunstmuseum.

Det er meget naturligt, at den netop vises der, da gruppen havde base på Tuse Næs ved Holbæk, og mange af medlemmerne kom fra Vallekilde og havde rod i højskolens tradition for frisind og fællesskab. Ved åbningen af udstillingen spillede fire af dem.

Selvom kunstnerkollektivet ”Røde Mor” kun nåede at eksistere i 9 år (1969–78), har gruppen og dens enkelte medlemmer sat sig dybe spor. Det, som adskilte den fra andre grupper var, at den arbejdede kollektivt og havde et klart politisk sigte med sin kunst, nemlig at ”skabe en kunst, der er med til at give arbejderklassen identitet. En kunst, der er et våben i klassekampen”.

Medlemmerne arbejdede med grafik, plakater, tegne-serier, musik, sang, lysbilleder, foto og gadeteater. Et af forbillederne var de agit-prop-grupper, som efter revolutionen i Rusland med deres kunst tog aktivt del i opbygningen af det socialistiske samfund. Et andet forbillede var den belgiske grafiker og maler Frans Masereel (1889–1972), hvis linoleumssnit flittigt er blevet brugt i det politiske arbejde og stadig bliver det.

Grafikgruppen var meget aktiv og fremstillede plakater til utallige aktioner, demonstrationer og organisationer, som det kan ses på udstillingen, og det skete ofte i tæt samarbejde med dem, der bestilte plakaterne.

Linoleumssnittenes grove -karakter gjorde dem veleg-nede til reproduktion i blade, på løbesedler og plakater. Overalt på landets husmure hang disse plakater, og dermed opfyldtes gruppens ønske om at komme ud til folket og støtte dets politiske kamp.

Selvom gruppen erklærede, at den ikke kunne tilslutte sig noget politisk parti, forhindrede det ikke, at en del medlemmer organiserede sig i Danmarks Kommunistiske Parti og ydede en indsats der. Bl.a. lavede Dea Trier Mørch bagtæppet til partiets 25. kongres og illustrerede ”Kommunisternes Program”, og hun sad i en årrække i partiets kulturudvalg.

De kunstneriske aktiviteter i gruppen ophørte 1978, men det betød ikke, at det enkelte medlem standsede sine egne aktiviteter.

Kendetegnende for de fleste gamle Røde Mor-medlemmer er, at hjertet stadig sidder til venstre, selvom de ikke længere forfægter deres tidligere mere bombastiske socialistiske synspunkter.

Odsherreds Kunstmuseum: Røde Mor – kampråb og grafik. Slutter 24. september.