skip to Main Content

Leder: Febervildelse

Sygeplejerskerne ligger, som politikerne har redt. I en lang årrække har de offentligt ansatte måttet leve med 2% årlige nedskæringer i omprioriteringsbidrag. Hertil kommer Budgetloven – en vanskabning født af EU’s Finanspagt. Begge love, der aldrig var til afstemning i befolkningen. Og som pressede de offentligt ansatte og skabte et giftigt arbejdsmiljø, så mange forlod deres jobs og fandt andre græsgange.

I dag mangler der 5.000 sygeplejersker på landsplan! Og med den manglende rekruttering må man spørge, hvor den næste generation af sygeplejersker skal komme fra.

Kolde afvaskninger

Dette bekymrer øjensynligt ikke statsministeren. I lyset af coronaen sender hun endnu en opfordring til sygeplejerskerne om – igen! – at yde en særlig indsats.

Opfordringen er dog heller ikke her ledsaget af kontanter. Fru Frederiksen begrunder sit afslag på lønløft med, at så vil de øvrige offentlige grupper også stille med krav om højere løn. Fruens argumentation holder ikke. De øvrige offentligt ansatte har, modsat sygeplejerskerne, stemt ja til deres overenskomster. Hvor skulle de dog i deres faglige organisationer finde et flertal for at rejse nye lønkrav?

Som at tisse i bukserne

De manglende kontanter afslører tre forhold: Uvilje til at honorere sygeplejerskerne for deres ekstraordinært store arbejdsindsats under Coronaen. Og Fru Frederiksens yderst beskedne indsigt i den Danske Model, som hun med regeringsindgrebet er med til at undergrave. Som et kuriosum kan man tilføje, at netop regeringsindgreb i overenskomsterne er sket godt og vel en halv snes gange i historien. Og mon det falder hende ind, at hun yderligere vanskeliggør rekrutteringen til faget.

Mor Mette har udråbt sig selv til børnenes statsminister. Har det mon strejfet hende, hvordan situationen er på sygehusenes børne- og fødeafdelinger? Eller hvordan det påvirker børn og familie, når far eller mor kommer udmattede hjem efter en dobbeltvagt?

Manglende empati

Det er en gammel nyhed, at faggrupper som jordemødre, SOSU’er og pædagoger, der arbejder med mennesker, hyppigere end andre faggrupper indlægges med stressbetingede lidelser og andre psykiske sygdomme. Det er en ekstrem belastning ikke at kunne udføre sit arbejde tilfredsstillende, når man som sygeplejerske ikke kan yde den nødvendige omsorg.

Regeringen og de borgerlige partier har skabt et giftigt arbejdsmiljø i hele den offentlige sektor. Dette kunne have været undgået, hvis en samlet fagbevægelse havde udvist solidaritet og skabt et folkeligt pres på magthaverne.

Back To Top