LEDER: Helhedsrøveriet

Det har været bemærkelsesværdigt, så lidt skiftende finansministre har interesseret sig for indtægtssiden i det danske statsbudget og regnskab. Her tænkes ikke på de indtægter, der er kommet ved at sælge ud af vore fælles ejendoms- og virksomhedsværdier, som jo hurtigt har fået ben at gå på, men på den faste indtægt som skatten udgør – eller burde gøre. Skandalerne med skattesvindel og skattegæld har hobet sig op, og først efter afsløringerne af hvor ufatteligt mange penge der er tale om, investeres der nu et beskedent beløb – 1,3 milliarder i 2017 – til omstrukturering og nye ansættelser af det personale, som siden 2006 er beskåret med 3.100 ansatte.

Manglende indbetalinger

Når det er kommet frem, at regeringen agter at acceptere, at vi har mistet omkring 30 milliarder på svindel og ubetalt skattegæld, og det står klart, at der pt ligger en gæld fra virksomhederne på 23,4 mia. kr., og at alene momsrefusionen sidste år var på 226 milliarder kroner, hvoraf kun 1,9% af refusionskravene blev kontrolleret på grund af manglende personale, ja så er det mere end svært at lægge øre til regeringens forsvar og bortforklaringer for nye økonomiske angreb, der rammer børn, unge, syge, arbejdsløse, gamle, ja hele det grundlag for tryghed, som vort skattesystem skulle sikre, og som flertallet af befolkningen betaler med glæde. Og når der så i tilgift deles gaver ud til det erhvervsliv, der har de store gældsposter i Skat, som udnytter skattehuller og manglende kontrol til det yderste, så knækker filmen. Måske er tanken bag yderligere at sænke selskabsskatten og indføre et ”investorfradrag”, at man ad den vej vil formindske virksomhedernes kommende skattegæld?

Forstærket polarisering

Fra 1. oktober ryger omkring 50.000 familier ned i et sort fattigdomshul på grund af kontanthjælpsreformen. `Det skal kunne betale sig at arbejde´, hedder det i begrundelsen for nedskæringerne, men det kan nu bedre betale sig at investere i aktier, da regeringen vil nedsætte skatten på aktie- og kapitalindkomst.

Der er ikke noget med elektrificering af den forurenende dieseltogtrafik i helhedsplanen. Tværtimod skal Banedanmark spare 125 mio. kr. på drift og vedligeholdelse. Derimod skal der investeres ekstra 27 milliarder i infrastruktur, ud- og nybygning af motorveje.

Der er allerede indført forringelser af boligsikring og boligydelse for lejere, men der afsættes 24 milliarder til tryghed for boligejerne, hvis de rammes af et nyt ejendomsvurderingssystem.

Nedtur for unge

Den unge generation får hele kniven, og politikerne får den plads i Danmarkshistorien, at det var dem, der for første gang sikrede en generation dårligere vilkår end deres forældre havde. Paradokserne står klart: De unge skal hurtigere igennem studierne, men hvis de ikke har pengestærke forældre, er de nødt til at arbejde ved siden af studierne, hvis de da ikke vil starte deres voksenliv efter uddannelsen med en stor gældsbyrde. Det er hverken acceptabelt eller sundt for samfundet, især ikke når man ser på, hvor mange unge nyuddannede der er arbejdsløse.

Ragnarok

Både fremtidsplanen og finanslovsforslaget skal mødes med massiv modstand. Begge forslag viser med al tydelighed, at kapitalismen har nået et stade, hvor den hverken kan sikre tryghed eller fremskridt. Den viser at magthaverne før lukketid rager til sig hvad de kan, og lader resten sejle sin egen sø. Det skal stoppes!