skip to Main Content

Leder: Uorden i verdensordenen

Af absolut forståelige grunde er USA mildt sagt upopulær i de mellemøstlige lande. De få venner, de har tilbage der, er besættelsesmagten Israel og det halshuggende familieregime i Saudi Arabien. Irak har bedt dem forlade landet efter dronemordet. Derfor har de fået den ide at lade NATO være USA’s styrker i Irak og lade deres tro lilleputland, Danmark, lede disse styrker. Den er bare for tyk, vil man sige, men nej – underdanige Danmark er hoppet i med begge ben. 

Nu kan man jo spørge, om USA alene kan bestemme at lade sine interesser varetage af NATO, eller om beslutningen er truffet af alle medlemslandene. Men tilbage står, at regeringen vil anbefale, at Folketinget endnu engang beslutter at involvere sig i USA’s farlige provokationer, og det frejdigt på bekostning af andres liv og førlighed. Det er skammeligt, ikke mindst på baggrund af de mange, der allerede er døde eller fysisk og/eller psykisk invalideret efter de mange andre grusomme krige, politikere har sendt dansk ungdom ud i. Hvis Irak skal have ”hjælp”, må det være i FN-regi.

Ny magtfordeling

Men der er kommet uorden i den verdensorden, som USA har været vant til med dem selv som verdens politibetjent. Og i FN er USA heller ikke populær. USA’s aggressive udenrigspolitik, deres overforbrug af sanktioner og trusler mod lande og virksomheder, der er uenige og bryder dem samt deres mange arrangerede kup og kupforsøg har gjort, at en række lande har samlet sig i andre samarbejdsformer. 

I forbindelse med åbningen af ”Turk Stream”, den russiske gasledning gennem Tyrkiet, der skal forsyne Balkan og Sydeuropa, afholdt Putin og Erdogan et tosidigt møde om bl.a. Mellemøsten. I en fælles udtalelse betegnede de to statsledere den amerikanske likvidering af den iranske revolutionsgeneral Soleimani som en handling, der truer sikkerheden og stabiliteten i hele Mellemøsten. De opfordrede både USA og Iran til at afstå fra brug af vold og til at bidrage til at nedtone konflikten mellem de to lande, ligesom de bekræftede deres forpligtelse til at bekæmpe terrorisme i Syrien og at forsvare landets uafhængighed, enhed og territoriale integritet. Og så slog de til lyd for våbenhvile og samtaler for at slutte den igangværende borgerkrig i Libyen

Krigsfaren skal afværges

Åbningen af Turk Stream og mødet mellem Putin og Erdogan er at af mange udtryk for, hvordan verdens-ordenen ændrer sig, hvor Rusland i de sidste år har øget sin betydning som udenrigspolitisk aktør og deltager i den globale økonomi. Det sker samtidig med Kinas voksende betydning sammen med en række store udviklingslande. Men denne udvikling betyder ikke, at faren for krig er blevet mindre. Historien med to verdenskrige in mente, med konkurrencen om markeder, råstoffer og magt taler sit tydelige sprog. Det gør den nuværende internationale situation desværre også.

Derfor skal der trædes varsomt og ikke graves grøfter eller deltages i provokationer. Arsenaler af atomvåben kan destruere hele Jorden flere gange. Derfor er det reelle fredsinitiativer og nedrustning, der er brug for. Og til dette er der hårdt brug for en vågen og klarsynet fredsbevægelse, der kan se igennem al propagandaen. 

Danmark skal sige nej til at gå USA’s ærinde i Mellemøsten.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk