skip to Main Content

Løkke og Co. manipulerede bevidst med ghetto-liste

Af Allan Nielsen,
bestyrelsesmedlem i Boligselskabernes Landsforening

Det var næppe nogen tilfældighed, at boligminister Ole Birk Olesen (LA) den 1. december offentliggjorde årets såkaldte ghetto-liste over samspilsramte almene boligområder med forældede tal om indvandreres uddannelsesniveau. Det passede nemlig som fod i hose med den blå regerings og statsminister Lars Løkke Rasmussens be-budede kamp mod udviklingen af parallelsamfund i Danmark.

Brug for drama

Her var der brug for så meget drama som muligt, så statsministeren kunne fremstå som en handlingens mand. En stærk mand, der med nedrivning af beton og forflytning af indvandrere kunne løse det, som befolkningen skulle forstå, var Danmarks største problem: nemlig parallelsamfundet.

At Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ghetto-liste – der blev gjort op til 22 udsatte områder – ville være halveret til 11, hvis blot ministeriet havde valgt at bruge de seneste tal om indvandreres uddannelsesniveau, kom først til den brede offentligheds kendskab via Politiken den 18. januar. Men allerede tre dage inden offentliggørelsen blev der på et møde i Boligselskabernes Landsforenings bestyrelse udtrykt bekymring over, at ghetto-listen formodentlig ikke ville indeholde de nye tal.

Et af kriterierne for, at et boligområde ender på ghetto-listen, er, at over halvdelen af beboerne kun har afsluttet grundskolen.

Uddannelsesniveauet i mange af boligområderne er betydeligt højere, end det fremgår af regeringens oversigt.

Men tal fra Danmarks Statistik og Rockwool Fonden viser med nye informationer om indvandreres medbragte uddannelse, at uddannelsesniveauet i mange af boligområderne er betydeligt højere, end det fremgår af regeringens oversigt.

Derfor tegner den nye ghetto-liste et skævt billede, og regeringen har siden fået hundredvis af negative omtaler i alle former for medier af de manglende tal.

Minister har god tid

– Regeringen skal selvfølgelig bruge de nyeste tal. Alt andet er hul i hovedet, siger integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) til Politiken, hvor han opfordrer regeringen til at lægge nye tal på bordet inden ghetto-forhandlingerne senere på året

Den ansvarlige, boligminister Ole Birk Olesen, erkender, at det ser problematisk ud. Men han har såmænd ikke travlt med at nå frem til virkeligheden.

– Det skal undersøges grundigt, hvordan denne problemstilling håndteres, så vi kan have en løsning klar, inden næste års ghetto-liste skal udarbejdes, siger han afslappet til Politiken.

Med andre ord vil han og regeringen fortsætte med at hænge de samspilsramte almene boligområder ud med fyordet ”ghetto”.

Med andre ord vil han og regeringen fortsætte med at hænge de samspilsramte almene boligområder ud med fyordet ”ghetto” og dermed besværliggøre de tusindvis af frivillige beboeres egen indsats for at løfte bebyggelsernes omdømme i befolkningens øjne. Og det sker vel især for at tækkes den bølge af fremmedhad og måske især angst, der har væltet ind over hele Europa i de seneste år.

Det værste er, at disse snævertsynede politikere ikke vil se i øjnene, at de selv har skabt deres eget parallelsamfund uden berøring med den million nye og gamle danskere, der bor til leje i alment byggeri, der generelt fungerer velordnet.

Virkeligheden

Virkeligheden er nemlig den, at den omfattende fysiske renovering og modernisering af titusindvis af almene boliger gennem de seneste årtier stort set er finansieret af beboerne selv.

Der har godt nok også været et bidrag fra kommunal side (svingende på mellem 7 og 14%), som til gengæld giver kommunerne ret til at anvise familier ud fra bolig-sociale årsager til 25% af lejlighederne.

I samme periode har kommunerne i øvrigt, ved at have ”sugerøret” i Landsbyggefonden til erstatning for nedslidte og forældede plejehjem, fået nybyggede ældrecentre og ældreboliger opført og administreret af den almene sektor. Og dertil kommer, at den almene sektor har forbedret tilgængeligheden for bevægelseshæmmede, så endnu flere kan blive boende i et almindeligt miljø. Således som sektoren også har givet plads til mange medborgere, der egentlig burde have en større hjælp fra psykiatrien.

Groft manipulerende

Virkeligheden er også, at det er aktive beboere og deres tillidsfolk, der er rygraden i den imponerende boligsociale indsats, der nu i årtier har præget den almene sektor, som ikke alene har været med til at løfte uddannelsesniveauet og beskæftigelsen.

Virkeligheden er også, at det er aktive beboere og deres tillidsfolk, der er rygraden i den imponerende boligsociale indsats.

Det er sket med alt lige fra lektiecafeer, lommepenge-projekter, samarbejder med skoler, socialsektor og politi samt det lokale foreningsliv. Krav til lære- og praktikpladser ved større entrepriser er også effektueret.

Økonomisk og juridisk rådgivning for at undgå udsættelser, samt et væld af kultur- og fritidsaktiviteter, beboerklubber og cafeer for at forbedre mulighederne for et rigt socialt liv i boligområderne ligeså.

Og det er lykkedes de fleste steder, hvor der var behov for det.

Derfor er det også groft manipulerende at udråbe en snes boligområder som ghettoer. Og især når man som statsministeren samtidig erkender, at det i øvrigt kun drejer sig om nogle få familier i de enkelte bebyggelser, og at kriminaliteten samtidig er faldende.

Ingen fokus på spekulationsbyggeri

Pudsigt nok er boligministerens bedste bidrag til en løsning på huslejernes himmelflugt i København og andre store byer, så også pædagogen, sygeplejersken og politibetjenten kan være med: byg højere og tættere!

Vi venter spændt på næste afsnit af denne beton-opera. Men håber, at ventetiden bliver udfyldt med konstruktive debatter om, hvordan vi udformer fremtidens boligbyggeri med et rigere og mere socialt alsidigt liv og gerne helt uden profit.

En af vejene kunne være et beskedent krav til private udlejere om også at stille et vist antal boliger til rådighed for kommunal anvisning.

‘Regnefejl’

Den manglende registrering af udlændinges uddannelsesniveau har ikke alene givet problemer i forhold til ghetto-listens troværdighed. Den har også skabt uro i nogle kommuner.

Det skyldes en beregning i dagbladet Nordjyske, der bygger på, at alle udlændinge, der er kommet til Danmark siden 2007, er blevet placeret i kategorien ‘uden erhvervsuddannelse’.

Dermed udløser de penge via den kommunale udligning, uanset om de reelt giver nogen ”social belastning”, der skal kompenseres.

Ifølge Nordjyske har det givet København og syv nordsjællandske kommuner 2,5 mia. kr. for meget i tilskud, mens eksempelvis Hjørring skulle have modtaget 74 mio. kr. mere i perioden.

Back To Top