Maleren Storm P.

sp

Af John Poulsen

Alle kender Storm P.’s tegninger og humoristiske historier, ja han er nærmest folkeeje, men at han også var maler er mindre kendt. Det skyldes måske, at hans produktion var lille, ca. 150 oliemalerier og lidt flere pasteller, mens der findes ca. 60.000 tegninger fra hans hånd. Nu er det muligt, for første gang i lang tid, at se hans malerier på Nivaagaard Samlingen, som i samarbejde med Storm P.-Museet viser den omfattende udstilling ”Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne”.

Oprindeligt var det tanken, at -Robert Storm Petersen (1882-1949) skulle være slagter, som der var tradition for i familien. Han kom i lære hos sin far, men hans interesser lå helt andre steder, han ville være kunstner, og det endte med, at han som 19-årig opgav at blive slagter. Forældrene støttede hans ønske, og han fik undervisning i maleri og tegning.

Sin debut havde han med en ka–ri-katurtegning i Danske Slagteres -Tidende i 1902, men det var på teaterscenen han først prøvede at slå igennem. I 1906 vandt han et skuespillerlegat og rejste til Paris for at studere skuespilkunst, men det endte med, at han brugte tiden på at male. En række af billederne fra dette og senere besøg i Paris kan ses på udstillingen.

Storm P. var påvirket af en række andre malere, f.eks. nordmanden Edvard Munch, franskmanden Toulouse-Lautrec og belgieren James Ensor, og det lagde han heller ikke skjul på. Denne påvirkning ses tydeligt i mange af malerierne. På et tidspunkt udtalte han, at ”jeg er et bytte for evigt skiftende stemninger – hvorfor holde sig til en retning – når min fantasi overvældes med tusinde ideer – jeg vil gøre hvad der falder mig ind – som kunstner.”

I Ny Dansk Kunsthistorie kommenterer Hanne Abildgård et af de nu viste værker, Moderne kunstner eller ene med sig selv, således: ”Han havde et sammensat forhold til den moderne kunstners situation. På den ene side havde han et skarpt blik for den isolation og ensomhed, som var en følge af kunstnerens insisteren på uafhængighed og fordybelse i mediet. På den anden side var han tiltrukket af diverse avantgarderetninger og kastede sig ofte ud i eksperimenter i disses ånd tidligere end andre danske kunstnere.”

Udstillingen viser, at Storm P. var en skarp samfundskritiker, som med en grotesk, sort humor skildrede den menneskelige komedie, som han ikke så nogen udvej af, hverken politisk eller religiøst. Selvom han var troende, kommenterede han maleriet ”De to kors” fra 1917-18 således: ”Jeg ved godt, at præster har kristuskorset hængende og dingle på maven – men ofte har de et ridderkors, hvor hjertet sidder.” Med årene blev han mere blid, og motiverne hentede han især fra Montmartre og cirkus. Symbolsk nok var titlen på hans sidste værk ”Klovnens begravelse”.

Nivågård: Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne.
Slutter 12. marts 2017.