skip to Main Content

Medlemslandene mærker nu for alvor konsekvenserne af EU’s mangeårige nedskæringer

Fra Folkebevægelsen mod EU

EU har i mange år ført en streng nedskæringspolitik, der har medført massive nedskæringer i medlemslandene. Med Covid-19 er det blevet tydeligt, hvor store konsekvenser nedskæringerne har haft for især medlemslandenes sundhedsvæsener.

Anbefalede nedskæringer

Intet mindre end 63 gange har EU siden 2011 anbefalet nedskæringer i medlemslandenes sundhedsvæsener. Dette har uden tvivl sat sine spor, og medlemslandene har på ingen måder været forberedt på den nuværende sundhedskrise.

For EU har det været vigtigere at prioritere nedskæringer end stærke sundhedsvæsner, og det er nu borgerne, der står tilbage med konsekvenserne.

Især Italien er hårdt ramt af både Covid-19, et svækket sundhedsvæsen og EU’s mangeårige, strenge nedskæringspolitik, og den italienske befolknings mistillid til EU vokser. Og med god grund. De mangeårige nedskæringer har udhulet den offentlige sektor, alt imens borgerne og landets politikere blot har kunnet se til og nu må tage konsekvenserne af et udhulet sundhedsvæsen.

Fodrer hunden med sin egen hale

Mens medlemslandene har haft travlt med at redde både menneskeliv og sundhedsvæsener, har EU truffet beslutninger om økonomiske hjælpepakker, der skal hjælpe medlemslandene op fra den tomme pengekasse, mange af landene er landet på bunden af.

EU’s hjælpepakker er dog lige så tomme som medlemslandenes pengekasser, for de penge, EU nu deler ud af i form af hjælpepakker, er penge, medlemslandene selv har betalt for deres EU-medlemskaber. Penge, der kunne have rustet medlemslandene bedre til en sundhedskrise som den, vi oplever netop nu, hvis de var blevet i statskasserne.

Hjælpen ender i skattely

Pengene fra diverse hjælpepakker ender dog ikke kun der, hvor det synes mest fornuftigt, for EU’s regler om det indre marked spøger nemlig i kulissen. Ifølge EU-lovgivningen må der ikke forskelsbehandles i forhold til, hvem der kan modtage hjælpepakker og hvem, der ikke kan.

Ifølge EU har virksomheder i skattely netop derfor ret til økonomisk hjælp på lige fod med alle andre. Dette betyder altså, at virksomheder, der bevidst har valgt ikke at betale skat til fællesskabet på lige fod med alle andre, alligevel har ret til at modtage økonomisk hjælp på lige fod med alle andre.

God grund til at frygte EU’s budgetforslag

I slutningen af maj måned vil EU-Kommissionen præsentere et nyt forslag til EU-budgettet, og ovenpå Covid-19 og de mange penge, der er givet tilbage til medlemslandene, er der god grund til at frygte, hvordan rammerne for det kommende EU-budget vil se ud.

Derudover lægger EU også op til, at alle medlemslande bør hæfte for gælden hos de gældsramte lande. Bliver dette til virkelighed, kan vi se frem til at skulle betale mange flere penge til EU, end vi allerede gør på nuværende tidspunkt.

Der er mere end nogensinde før brug for at give EU-modstanden medvind.

Af Ditte Marie Gyldenberg Ovesen

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk