Skip to content

Mennesker og natur er igen ofre for katastrofale naturbrande

Det er ikke noget nyt, at der er varmt i Grækenland, og det er ikke første gang, der har været skovbrande. Det uhyggelige er, at politikerne ikke har lært af det.

Bevidst ignorerer politikerne de menneskelige omkostninger og naturkatastroferne.

Det er uhørt, at politikerne igen prøver at slukke branden ved at finde syndebukke for deres nedskæringspolitik. Skylden ligger alene ved den førte politik.

Katastrofe

Disse skovbrande ses mange steder i verden. Det værste er, at politikerne bevidst vælger at ignorere erfaring og i stedet sætter penge af til mere militær og skærer ned på forebyggelse og indsats.

Der er mangel på nødvendigt brandslukningsudstyr og personale til at bekæmpe brandene.

Flere personer har mistet livet ved de græske skovbrande, mindst 60.000 er blevet evakueret, og et landområde større end Sjælland er brændt.

De har sod på hænderne

Regeringen har undskyldt og lover 500 millioner euro til genopbygning. 500 millioner er for lidt og for sent fundet frem, når ikke mindst befolkningen ved, at de største ulykker kunne have været undgået.

Med endnu en klimarapport fra FN så er der ingen undskyldning.

Det er bevidste politiske valg i ethvert land og parlament at indføre skattelettelser og lægge de resterende penge i militærbudgettet.

I Grækenland har regeringens kriminelle politik i årenes løb vist sig ved manglen på en omfattende brandslukningsplanlægning med fokus på forebyggelse. Mangel på nødvendigt brandslukningsudstyr og en skovbekæmpelseslovgivning, der igen og igen har ført til en voldsom ukontrolleret ild i mange dele af landet.

Kommunisterne siger fra

KKE, de græske kommunister, som selv kæmpede mod flammerne, opfordrer grækerne i de brandhærgede områder til at stille krav om foranstaltninger til beskyttelse af mennesker og miljø. De -forlanger, at der ydes øjeblikkelig nødhjælp til ofrene, så de kan komme på benene igen.

De græske kommunister kræver, at regeringen skal -give økonomisk støtte til alle de berørte, så længe virkningerne af katastroferne varer. Den skal give fuld og øjeblikkelig kompensation for ejendommene – uden vilkår og betingelser.

Man skal lukke fabrikker og andre arbejdspladser i brandramte områder, indtil de nødvendige hygiejne- og sikkerhedsforhold er sikret, samt udbetale løn på beskadigede arbejdspladser.

Lovene burde brændes

KKE kræver, at regeringen skal opgradere brand- og skovvæsenet. Der er reaktionære love, som overdrager jord og skove til iværksættervirksomhed, som skal afskaffes.

Der er bestemt én lov, som er skyld i katastrofens omfang, loven af 4662/2020. Denne lov institutionaliserer brandvæsenets under-finansiering og underbemanding.

Denne lov privatiserer skovbrandbekæmpelse og stiller brandvæsenet og alle civilbeskyttelsesorganer til tjeneste for NATO.

Lovene har intet med beskyttelse af menneskeliv, folkets ejendom og landets naturlige rigdom at gøre.

Politisk brandslukning

Lige nu ligger Grækenland som medlemsland nr.1 i bidrag til NATO. Et land, alle ved, er i økonomisk og nu også i økologisk krise.

Udenlandske brandfolk, der deltog i slukningsarbejdet, fortæller, at katastrofen blev forstærket af, at der ikke var brandfolk nok til at varetage slukningsarbejdet på jorden.

I en vurdering fra Grækenlands geologiske institut ved universitetet i Athen er det anslået, at ca. 90.000 hektar er brændt ned, det svarer til 900 kvadratkilometer.

Politikerne skal skiftes ud

Højre- eller venstrefløjs-politikere må skiftes ud, hvis vi skal redde Jorden. Ingen af dem magter opgaven. Ingen af dem tør gøre op med imperialismen og dens udbytning, rovdrift og evigt sultne krigsbudget. Ingen af dem vover at sætte mennesket først.

RC

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk