skip to Main Content

Minimalstat og svindel

Økonomi

Af Bo Møller

Anders Fogh Rasmussen blev i 1992 fyret som skatteminister for såkaldt ’kreativ bogføring’. Han havde samtidig gennemført så store besparelser på skatteadministrationen, herunder især kontrollen med de store selskaber, at det gav anledning til skattesnyd, der skønnes til mindst 1 milliard kr. årligt. Men det var ikke dette skattesnyd, der førte til hans fyring. I stedet kunne Fogh Rasmussen i 2001 vende tilbage, men nu som statsminister! Det benyttede han så til at styrke sin plan om minimalstaten, og det betød, at der kraftigt blev skåret i antallet af offentligt ansatte, og at kontrollen med de store selskaber og kernevælgerne i storlandbruget blev forringet drastisk. Så der blev åbnet op for sluserne til nye svindelnumre, da de, der skulle kontrollere, at alting gik rigtigt for sig, blev afskaffet.

Svindel med satspuljen

For nylig har vi oplevet en større svindelsag vendt mod det offentlige. Denne gang er det en HK’er ansat i Socialstyrelsen, der er sigtet for at have svindlet for 111 millioner kr. Fra satspuljeforligets indgåelse i 1990 har skiftende socialministre forsømt at holde styr på de mange puljemidler, der uddeles årligt. Samtidig skulle ministeriet og Socialstyrelsen spare på personalet. Det blev derfor nemt at snyde systemet. Det var kriminelt, men det burde være mindst lige så kriminelt at opbygge et system, der nærmest indbød til tyveri af penge til de fattigste.

Udbytteskatten

Stort set det samme omend i langt større målestok så vi i sagen om udbytteskatten. Igen var det ministeriets – denne gang skatteministeriets – stadige nedskæringer, der forhindrede en kontrol med de mange penge. Det var der så kriminelle der ikke kunne stå for, og resultatet blev et tab for statskassen på mindst 12,7 milliarder kr. Ingen skatteminister er i den anledning blevet straffet. At det nu har vist sig, at tilsvarende svindel har fundet sted i andre lande, er ingen undskyldning.

Banksvindel

Bankernes hvidvasksager og bistand til skattesvindel er et velkendt fænomen. Også på dette område ville en styrket kontrol fra det offentliges side kunne have bremset det tag-selv-bord, som visse banker har nydt godt af. Men i stedet for at styrke det danske Finanstilsyn og skattevæsen taler statsministeren om en tilslutning til EUs bankunion, der ud over at betyde et fælles tilsyn med bankerne også i høj grad vil være med til yderliggere at udhule resten af den danske selvstændighed. Heldigvis har både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti meldt ud, at hovedskurken er det langt fra velfungerende skattevæsen og skattelovgivningen.

Afskaffelse af revisionskontrol

Erhvervsministeriet fik i 2012 gennemført en lovgivning, der fjernede revisorkravet til en lang række virksomheder, og ikke kun de helt små. Resultatet blev, at under halvdelen af virksomhederne valgte ikke at lade regnskaberne revidere af en uafhængig revisor. Ministeriet vidste på forhånd, at en lempelse af revisionspligten ville betyde mere skatte- og momssnyd, men det var åbenbart vigtigere at støtte erhvervslivet. Hvor meget, der herefter blev snydt i skat og moms, vides ikke, men et skøn lyder på mindst ½ milliard kr.

Lighed for loven?

Vi kunne blive ved og ved. Skiftende regeringers ønske om at gøre alt for erhvervslivet og ønsket om at skære ned på den statslige kontrol har kostet det hvide ud af øjnene. Svindel er blevet almindeligt blandt banditter i habitter, men også blandt ’almindelige’ mennesker, der ikke kan modstå fristelsen til en hurtig fortjeneste. Men ingen minister er blevet dømt. Samtidig vil man nu idømme børn ned til 10 år en dom for helt banal småkriminalitet

Back To Top