Moderne fattiggårde

Af Lili Rodeck

Selvom kommunerne har kendt til kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen, har implementeringen sendt chokbølger gennem de samme kommuner. Mange familier står til at miste deres bolig, fordi de ikke kan betale huslejen.

Fattigkollektiver

Det har fået flere kommuner til at tænke kreativt. Århus har f.eks. øget tilskud til huslejen for udsætningstruede borgere. Og Glostrup har anbefalet disse borgere at flytte til Lolland, hvor huslejerne er mindre.

Men det mest kreative forslag kommer fra Helsingør, hvor man vil skabe ”fattigkollektiver” for flygtninge, studerende, ældre og dem, som ikke mere har råd til husleje på grund af regeringens kontanthjælpsloft. Hvordan det helt skal fungere, har man ikke på plads, men 49 borgere står til akut at miste boligen, og 587 er berørt af loven.

Ny indpakning

I gamle dage havde man fattiggårde i hvert et sogn. Det var et sted, hvor mennesker, som stod uden midler til at brødføde sig selv eller stod uden bolig, kunne bo. De fungerede reelt som arbejdslejre, hvor alle som kunne, uanset alder, havde pligt til at udføre det arbejde, som fattiggården krævede. Med Socialreformen 1933 blev fattiggården til plejehjem for ældre borgere. Hensigten med socialreformen var at undgå at marginalisere fattige. Og for dem, som på trods af socialreformen ikke magtede at skaffe bolig, var der de nye forsorgshjem, hvor der, ligesom på fattig-gårdene, var arbejdspligt.

Husvilde boliger igen

Man kan begynde at spekulere på, om Helsingør ønsker at anskaffe en moderne form for fattiggård, hvor man kan integrere flygtninge sammen med mennesker, som ved siden af fattigdom har andre problemer i form af psykiske sygdomme, fysiske sygdomme og/eller misbrug. Så er man sikker på, at flygtningene hurtigt får set bagsiden af vores samfund. Dertil ved vi, at mange af flygtningene lider af posttraumatiske lidelser, som kan gøre tolerancen for andre menneskers problemer mindre.

Flere kommuner påtænker at oprette husvildeboliger. Men hvordan kommunerne kan oprette sådanne boliger er ikke færdigplanlagt. Imens er der mange mennesker, som frygter at gå vinteren i møde uden tag over hovedet.

Uklar lov

Der er ikke pladser nok på forsorgshjemene, da de ofte bebos af psykisk syge og misbrugere.

Blandt mange af de ramte borgere er der syge og handicappede, som ellers skulle være sikret mod kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Men loven er åbenbart så dårligt formuleret, at kommunerne ikke er enige i fortolkningen af lovens tekst. Og arbejdsministeren gør intet for at tydeliggøre teksten. Det er lovsjusk.

Hvis regeringen overlever meget længere, vil den komme til at sande, at det er dyrt at spare. Antallet af frivillige anbringelser og tvangs-anbringelser vil uden tvivl stige, da mange familier ender med ikke at have råd til at brødføde deres børn. Og familier, som er boligløse og ikke kan betale huslejen, er der ikke lagt planer for.

Arbejdsparat uden grundlag

Danmark har flere år i træk været udråbt som verdens lykkeligste land. Men hvis man måler på de fattigste, vil Danmark snarere fremstå som et ulykkeligt land.

De økonomiske menneskerettigheder bliver groft trådt under fode af det borgerlige flertal, som har en fast tro på, at pisk virker bedre end gulerod.

Men man glemmer, at mennesker, som trues på eksistensen ikke kan kaldes ”arbejdsparate”. For at kunne klare et arbejde skal man helst have et sted at bo, råd til mad, tøj og transport. Alt dette fjerner kontanthjælps-loftet og 225-timersreglen.