Myter og virkelighed

Af John Poulsen

Det er ikke mange år siden, at Dansk Folkeparti påstod, at fordi nogle indvandrerkvinder fødte mange børn, så ville antallet af muslimer eksplodere i år 2050. Men nu viser det sig, at indvandrerkvinder ikke føder flere børn end etnisk danske kvinder, nemlig 1,8 barn pr. kvinde. Dette og mange andre tal fremlægger Hjarn v. Zernichow Borberg i sin bog ”Nydansk”.

I en artikel i Politiken udtalte han, at grunden til at han har skrevet bogen er, at ”hvis du kun kender nydanskere fra mediernes overskrifter og den offentlige debat, får du er forkert indtryk af virkeligheden, fordi man her hele tiden trækker forskelle frem. Historierne er isoleret set sjældent fejlagtige, men tallene bliver ikke sat i perspektiv, og samlet set har de mange historier om forskelle skabt en falsk fortælling om nydanskerne. Til sidst var jeg nødt til at skrive en bog, hvor jeg kunne lægge det samlede statistiske billede frem.” Når Borberg her taler om nydanskere, drejer det sig om personer fra ikke-vestlige lande.

I bogen fremlægges mange statistikker, som forfatteren vender ”på hovedet”, sådan at de rigtige proportioner kommer frem. Det drejer sig f.eks. om kriminaliteten blandt nydanskere, hvor 2,8% er kriminelle. Blandt danskere er det 0,9%. Men man kunne også vælge at gøre opmærksom på at 97,2% ikke er kriminelle. At kriminaliteten er tre gange så høj blandt nydanske, hvilket bl.a. kan forklares med deres sociale situation, kommer forfatteren ikke ind på, men påviser at 40% af befolkningen tror, at 20% eller flere nydanskere er kriminelle, og det er tit det nyhedsmedierne giver indtryk af.

I det hele taget kommer der mange interessante oplysninger frem, f.eks. at 68% af muslimerne ikke kommer regelmæssigt i moskeen. Det tilsvarende tal for danskerne er, at 74% ikke kommer regelmæssigt i kirken. Det skal tilføjes, at kun 73% af de 307.000 nydanskerne er muslimer, ca. 225.000, og altså i virkeligheden er der kun 72.000 nydanskere, der kommer regelmæssigt i en moske.

Forfatteren er af den opfattelse, at lighederne mellem danskere og nydanskere er større end forskellene, men det er forskellene der blæses op. Mange har den ide, at næsten alle indvandrere bor i en såkaldt ghetto, men virkeligheden er, at 90% af nydanskerne ikke bor i en ”ghetto”, og det samme tal for danskerne er 97%.

Ligesom pressen på et tidspunkt skrev om de mange indvandrerkvinder, der søgte til krisecentrene. Ergo var deres mænd meget voldelige. Statistikken derimod siger, at 3% af nydanske mænd er voldelige mod 2% af de etnisk danske mænd, og at overvægten af indvandrerkvinder på centrene skyldes, at de har et dårligere socialt netværk.

Selvom bogen ikke tager stilling til hele indvandrerproblematikken, kan den anbefales, ikke mindst journalister og medlemmer af Dansk Folkeparti og andre, der slynger om sig med tal om nydanskere.

Hjarn v. Zernichow Borberg:
Nydansk – Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige?
Multivers.
104 s. 199 kr.