Naive ny-reformister

Podemos, Syriza, Alternativet, og de andre protestpartier er tidens  nye utopiske reformister

Den langvarige krise der har hærget Europa siden 2008 affødte en række protestbevægelser mod EU’s håndtering af krisen. For at redde finanskapital og selve det kapitalistiske system, dikterede EU en stram økonomisk politik, der betød massive nedskæringer for de mange, der med den efterfølgende massearbejdsløshed blev afhængige af det økonomiske sikkerhedsnet, de havde opbygget i landene.

I Spanien opstod en massebevægelse, ”Indignatos” bevægelsen, som dagligt fyldte gader og torve med protester. Bevægelsen udviklede sig til partiet Podemos, og ved det nyligt afholdte valg i Spanien blev det Spaniens trediestørste parti.

Urealistiske forventninger

Problemet er, at når sådanne protestbevægelser bliver til partier, har folk helt urealistiske forventninger. Det sås tydeligt med Syriza i Grækenland og det vil ses i Spanien.
Også Podemos har interessante sider, for eksempel i deres mobiliseringsmetoder og mediestrategi, og partilederen Pablo Iglesias er uden tvivl en dygtig strateg. Men det er ikke nok. Iglesias har gjort det klart, at Podemos ønsker at bevare Eurozonen og Spaniens deltagelse i den. Han har ligeledes fået partiet til at fjerne det oprindelige krav om udmeldelse af NATO, ligesom han har indrømmet at hvis Podemos havner i samme situation som Syriza, så ville der ikke være noget at gøre ved det.

På et direkte spørgsmål om hvordan Podemos stiller sig til Euroen, svarede Iglesias: ”Hvis vi kommer til magten i Spanien, vil vi under ingen omstændigheder forlade Euroen”.

Hvordan Spanien så skulle kunne føre en selvstændig økonomisk politik, lænket til en valuta med en værdi der ligger 30-40% over deres konkurrenceevne, gav han ikke noget svar på.

Ny vitalitet til EU

Ud over fjernelse af kravet om udmeldelse af NATO, oplyste partiet stolt, at det havde fået den tidligere generalstabschef José Rodriquez som kandidat til valget. Rodriquez var leder af det spanske flyvevåben under krigen mod Libyen. Podemos program er i hovedtræk et program for modernisering af den spanske kapitalisme, og i forhold til EU står det for at revitalisere og demokratisere EU.  Partiet foreslår at der skal oprettes et parlament for Euro zonen med lovgivende og politisk magt, et forslag der ikke vil udvide, men indskrænke demokratiet. Ikke mindst for de små lande.

Gamle strandede ideer

Den nydannede bevægelse DIEM25 for demokrati og åbenhed i EU lider af samme svaghed og drømmeri om at kunne reformere EU. Da de første skridt til det, der skulle blive EU, blev taget i Rom i 1956, var målet en styrkelse og genrejsning af kapitalismen i Europa. Romtraktatens fire grundlæggende rettigheder for kapitalen er fortsat grundlaget for EU. Hvis de ellers sympatiske ideer skulle have en mulighed for at blive realiseret, kan de gode mennesker bare spørge deres landes socialdemokratiske partier, hvordan det er gået med at reformere kapitalismen. Fra først at ville reformere samfundet frem til socialismen, senere frem til kapitalisme med et menneskeligt ansigt, for til sidst at nedlægge våbnene og overgive sig til konkurrencesamfundet. -bc