skip to Main Content

NATO-partnerne Danmark og USA går hånd i hånd i Grønland – og i Arktis

Af Hjørdis Nielsen

USA’s krigsmaskine har afsluttet en øvelse i den nordlige del af Barentshavet.

For første gang siden den kolde krig er USA’s krigsskibe sejlet tæt på Ruslands havgrænser i det Arktiske Ocean.

1200 soldater tog del i øvelsen. Soldaterne blev ledsaget af bombe- og rekognosceringsfly.

Foto: Hjørdis Nielsen

Ved den russiske kyst til Barentshavet og på Kolahalvøen ligger vigtige støttepunkter til den russiske nordlige flåde.

I Ilulissat-erklæringen fra 2008, vedtaget i Arktisk Råd af Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark, aftalte de involverede lande at øge samarbejdet i Arktis og løse uenigheder på fredelig vis i overensstemmelse med internationale aftaler – fri for våbenkapløb og stormagtsrivalisering.

Alligevel fremturer USA

Grønland er en af de store brikker i USA’s og NATO’s krigsspil rettet mod Rusland og Kina.

USA tilbyder Grønland 83 mill. kr. til ”civile projekter” – råstofudvinding, uddannelse og turisme. USA opretter et konsulat i Nuuk med syv ansatte. Den danske regering protesterer ikke, tværtimod udtaler udenrigsministeren: ”Det er klogt og vigtigt, at vi med vores allervigtigste sikkerhedspolitiske allierede, som er USA, har et tæt og godt samarbejde”.

Grønland var dansk koloni i 250 år til 1953. I 1979 blev der indført hjemmestyre i Grønland med selvbestemmelse på det indenrigspolitiske område. Grønland modtager hvert år et tilskud fra Danmark på ca. 3,5 milliard danske kroner.

Danmark har aldrig hjulpet Grønland ud af kolonitidens skygge, tværtimod har danske regeringer og kapital-interesser fastholdt Grønland i afhængighed og økonomisk udbytning. Sådan er det også i dag. 

Danske embedsmænd og danske virksomheder opererer indenfor handel og transport. Dansk uddannelsessystem er overført til Grønland. Der har tidligere i en årrække været indført et såkaldt ”fødestedskriterium” – en diskriminerende bestemmelse, hvor dansk arbejdskraft blev favoriseret lønmæssigt frem for grønlandsk arbejdskraft for samme arbejde. 

Den danske stats diskriminerende koloniale holdning var til at få øje på, da man tvangsflyttede et antal grønlandske børn til Danmark for at ”gøre dem danske” – med store menneskelige omkostninger, psykiske lidelser og selvmord til følge. 

Den danske stat har aldrig gjort op med sin rolle som koloniherre i Grønland. Grønland og grønlænderne er forsøgt ”sukret” ind i forloren romantik – og en vinkende kongefamilie i nationaldragt – for at dække over virkeligheden.

USA var til stede i Grønland under 2. Verdenskrig. USA trak sig ikke tilbage efter krigen.

USA blev i Grønland med den danske regerings accept, og USA har haft 32 baser og militærinstallationer i Grønland. I dag er kun Thule Air Base aktiv.

Driften af Thulebasen snuppede USA i licitation for næsen af grønlænderne, hvilket vakte en del vrede og protester i det grønlandske samfund.

Der betales ikke baseleje til det grønlandske samfund for Thule Air Base. Det er praksis, at der ikke betales baseleje mellem NATO-allierede.

Et gigantisk miljøsvineri i Grønland – Danmark og USA tager ikke ansvar

Først og fremmest drejer det sig om atomaffald.

I 1957 tillader den danske socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen i al hemmelighed USA at flyve med atomvåben til Thule Air Base – på trods af, at Danmark og Grønland er erklæret atomvåbenfri.

Fra 1958 drev det amerikanske forsvar et anlæg kaldet Camp Century under isen 250 km øst for Thule Air Base. Et kompleks af værksteder, boliger og laboratorier i 3 kilometer lange tunneller under indlandsisen. Anlægget fik energi fra en atomreaktor, der også var placeret under isen. Anlægget var tænkt som en forløber for det større, men aldrig realiserede projekt ”Iceworm”, hvor 600 atombevæbnede missiler vendt mod Sovjetunionen skulle placeres på skinner under isen.

Projektet blev skrottet, og Camp Century lukket i 1966.

Atomreaktoren blev fjernet, men en ukendt mængde spildevand og andre materialer blev efterladt.

Sagen har fået betydelig opmærksomhed. Opmærksomheden skærpedes yderligt i 2016, da en international forskergruppe i Geophysical Research Letters påpegede, at isens afsmeltning kunne afdække radioaktivt affald ved Camp Century indenfor en periode på 75 år.

Danmark og USA underkender problemet og nægter at have et ansvar.

Knud Rasmussen og Peter Freuchen grundlagde handelsstationen Thule i 1909.

I 1953 blev beboerne fra gamle Thule tvangsforflyttet på grund af USA-basen. 

I 1968 styrter et B-52 fly ned med 4 brintbomber i området af Thule.

En bombe findes ikke igen. Menneskene, der rydder op efter flystyrtet, bliver syge.

Grønland skrev under på en aftale om at overtage ansvaret for oprydningen. Udbuddet lød på 50 tons giftigt affald. Danmark betalte 40 millioner. 

Det viste sig, da oprydningen kom i gang, at der var 3.500 tons giftigt affald i stedet for 50 tons.

Den danske regering ville ikke genforhandle.

Samtidig viste det sig, at det ikke var blevet oplyst over for Grønland, at der var et EU-diktat om, at giftigt affald ikke må sejles væk til deponering. 

USA og Danmark er ansvarlige for den forurening, der er skabt og skal stilles til regnskab af FN og verdens miljøorganisationer. Grønland er en tikkende miljøkatastrofe med store konsekvenser for mennesker og natur, ikke alene i Grønland men i hele det arktiske område.

Solidariteten med de folkelige, progressive kræfters kamp for miljø og overholdelse af menneskerettigheder må styrkes såvel i Grønland som hos befolkningerne i hele det arktiske område. Der må sættes fokus på det helt afgørende krav om, at Grønland og Arktis skal afmilitariseres for at undgå, at denne del af verden bliver fremtidens krigsskueplads.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk