skip to Main Content

Noveller i arbejderklasseperspektiv

Af Margit Andersen

Norske Jan Kristoffer Dale (f. 1984) er debuteret med en lille novellesamling på bare godt 100 sider, men hver af de seks noveller er i sig selv som en lille roman om mennesker, mest mænd, der ikke just befinder sig på den grønne gren, hverken socialt eller i det hele taget.

De er ufaglærte og har i bedste fald noget hårdt og dårligt betalt arbejde, i værste fald er de arbejdsløse og jagtet af arbejdsformidlingen. Det giver mindreværdsfølelse og dårligt helbred, som forstærkes af de problemer, der kan ramme alle, men som slår ekstra hårdt, når man er svækket i forvejen.

Som nu Trygve, der var for stor, da han var lille og derfor blev drillet i skolen. I gymnasiet føler han sig ikke hjemme, fordi han kommer fra et arbejderhjem, og han kan slet ikke klare at blive kaldt op til tavlen for at bøje tyske verber foran hele klassen. Han går ud i utide, og hvad gør man så, når man heller ikke er praktisk anlagt? Trygve får gennem et vikarbureau arbejde som flaskesorterer på et bryggeri, hvor han og de andre chikaneres af sjakbajsen. Men i det mindste får han hårde arbejdsnæver af det, og det er noget, der tæller i hans mors opfattelse af en rigtig mand. Men Trygve er træt og trods sin usikre arbejdssituation og en baby på vej lyver han sig en morgen syg, både over for konen og vikarbureauet. Hvad skal det ende med? Ja, det kan man selv fundere over, for her følger der ikke nogen facitliste med.

I fortællingen om en hyttetur for drengerøve er det tre gamle skolekammerater, der skal have en hyggelig weekend med pizzaer, bajere og kortspil, men det viser sig allerede på vejen derop, at de ligesom er vokset fra hinanden. En af dem er blevet uddannet i markedsføring og har inviteret en kollega med på turen, og der opstår hurtigt en lille klassekamp, der ødelæggere stemningen. De to med rene negle har andre ideer om mad og hygge, end hvad der plejer at være tradition for, og en af de andre skrider simpelthen i skuffelse over det. Barnligt! Ja, hvis det kun var pizza eller lammeskank, det drejede sig om, men der ligger meget mere bagved. Noget med at føle sig nedgjort og ringeagtet, fordi man har arbejdsnæver.

Forfatteren er selv ufaglært, og novellerne bygger delvist på hans egne erfaringer og eget liv, men at han har større spændvidde, viser den sidste, der som den eneste har en kvinde som hoved-person. Gunnvår er frisør og har egen forretning, men hun er offer for sit overudviklede omsorgsinstinkt. Novellen er som de øvrige en fin og indlevet skildring, og Dale har da også modtaget flere priser for bogen, bl.a. den prestigefulde Tarjei Vesaas’ Debutantpris i 2016.

Jan Kristoffer Dale: Arbejdsnæver. Oversat af Sara Koch
Gyldendal. 112 sider. 200 kroner.

Back To Top