Skip to content

Nu skal der fuld fart på privatiseringstoget

Superliberalisterne og den private sektor lugter milliarder

Af Allan Nielsen

Der er ikke de store tegn på et godt nytår efter regerings- og årsskiftet. Bliver den ny regerings politiske grundlag til mere end ord, ser det meget mørkt ud for danskerne.

”Den nye regering er ikke blå, men mørkeblå”, som forfatter og samfundsrevser Lars Olsen formulerer det i Fagbladet 3F.

De velbjergede får

Han beskriver samtidig kort og præcist kernen i fremtidsudsigterne under VLAK-regeringen, der har bebudet, at de ”samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien”. Samtidig lægges op til mere udlicitering og privatisering af statslige selskaber, herunder TV2, DSB og SAS.

Modsat skal topskatten spille en mindre rolle, og de velbjærgede bliver de store vindere på fastfrysning af ejendoms- og grundskatter, ligesom skattelettelser skal finansieres via en forhøjelse af pensionsalderen, hvilket ikke mindst sker på bekostning af håndens arbejdere.

Privatskoler belønnes

Samtidig svækkes nogle af velfærdssamfundets vigtige elementer gennem besparelser på både folkeskolen og andre uddannelser, mens de private skoler skal have flere penge end de ekstra beløb, de allerede er blevet stillet i udsigt i finansloven for både 2016 og 17. En udvikling, som selv Venstre-formanden Martin Damm, Kommunernes Landsforening (KL), er bekymret for:

”For KL er det afgørende, at privatskolerne ikke tilgodeses på bekostning af folkeskolen. Og KL indgår meget gerne i dialog om, hvordan det sikres”, skrev Martin Damm således til Ellen Trane Nørby (V), inden hun måtte overgive posten som undervisningsminister til Merete Riisager (LA).

Forventer 60 mia. kr.

I Dansk Erhverv er der vild glæde over regeringens privatiseringsiver.

– Det gennemsyrer hele det nye regeringsgrundlag, at man vil sende flere offentlige opgaver over til den private sektor, siger Jakob Scharff, markedschef i Dansk Erhverv, ifølge Jyllands-Posten.

Han vurderer, at private i dag allerede udfører offentlige opgaver for over 100 mia. kr. og forventer, at der sagtens kan flyttes yderligere 60 mia. kr. over til den private sektor.

I gigantkoncernen ISS er begejstringen ikke mindre. Her har koncernens landechef Flemming Bendt givet udtryk for, at udnævnelsen af en minister for offentlig innovation skal tages som et udtryk for, at regeringen ”vil kigge indad og sørge for, at der sker noget.”

25 pct. er i udbud

Det er ikke kun staten, der kommer til at holde for ved udsalget af offentlige aktiviteter. De skiftende regeringer har lagt stadig større pres på kommuner og regioner. Siden 2012 har andelen af offentlige opgaver, der er sendt i udbud, ligget på omkring 25%.

Ser man over årene på erfaringerne hermed, er der tale om et broget billede. Socialdemokratisk ledede kommuner har været lige så emsige som borgerlige, når det drejede sig om at udlicitere. Også selv om de ikke har kunnet være i tvivl om, at der var tale om ren spekulation i asocial løndumping og tempoopskruning.

Uro på bagsmækken

Men der kan opstå mere uro på bagsmækken. En del lokalpolitikere har nemlig erkendt – ikke mindst hvad angår ældreplejen og hjemmehjælpen – at privatiseringen ofte sker på bekostning af kvaliteten af servicen.

Således har næsten hver tredje kommune siden 2014 hjemtaget mindst én kommunal opgave, som før blev udført af private leverandører. Det viser en rundspørge som avisen Kommunen har foretaget.

Tilsammen har de 65 kommuner, der har besvaret rundspørgen, hjemtaget 40 opgaver indenfor fortrinsvis hjemmepleje, rengøring og lønadministration, men der er også eksempler på drift og anlæg.

– Det kan være svært at finde den rette model, og det bekræfter de her tal. Man prøver sig frem, og nogle gange oplever man, at det går galt, siger seniorforsker Niels Ejersbo fra kommunernes og amternes analyseinstitut KORA.

Fakta: Solgte statsejede virksomheder

Skiftende regeringer har hæmningsløst solgt ud af ”arvesølvet”. Nedenstående er et udpluk af de største udsalg gennem de seneste 20 år:

2013 Dong Energy: Staten solgte 19% af aktierne i Dong Energy til Goldman Sachs for otte mia. kr. Samtidig købte pensionsfonden ATP og pensionsselskabet PFA aktier for tre mia. kr.
2007 Scandlines: Staten og Deutsche Bahn solgte alle aktier til et britisk-tysk konsortium for 11,6 mia. kr.
2005 Post Danmark: Staten solgte 25% af aktierne. 22% blev købt af CVC Capital Partners for 1,27 mia. kr.
1997 Tele Danmark: Staten solgte 42% af Tele Danmark til Ameritech for 21 mia. kr. Året efter blev resten af statens aktier solgt.
1991 Statsanstalten for Livsforsikring: Staten solgte Statsanstalten til Baltica for 4,3 mia. kr.

Kilde: Ritzau.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk