Nyt stor-monopol

Sammenlægning af fødevare-, kemi- og medicingiganter med ukendte konsekvenser

Den verdensomspændende, tyske kemi- og farmaceutvirksomhed Bayer indgik den 14. september i år fusioneringsaftale med det multinationale selskab Monsanto.

Herved får virksomhederne sammen øget deres indflydelse i hele verden på medicinalindustrien, fødevareindustrien og den kemiske industri og, som det jo er under kapitalismen, lovgivningen i forhold til disse områder.

Medicinskandalerne

Bayer er den største af de to virksomheder, og det er den, som nu har igangsat opkøbet af Monsanto. Bayer, som i dag har ca. 106.000 ansatte i 307 virksomheder i 77 lande verden over og er kendt for sin lægemiddel-industri – Aspirin er nok det mest kendte af dens produkter. Der er flere skandaler i virksomhedens historie. Værst var vel leverancen af gas til Hitlers koncentrationslejre (firmaet havde et andet navn på daværende tidspunkt), men Bayer var også dybt involveret i ”blødersagen” hvor de i 80-erne solgte ubehandlede blodprodukter til et stort antal lande i Asien samt til Argentina, med det resultat at nogle af modtagerne fik Aids.

En anden stor skandale fandt sted fra 2001 og drejede sig om det kolesterolsænkende stof ”Baycol”, som viste sig at kunne give anledning til svækkelse af muskler og nyresvigt.

Der føres aktuelt retssager mod en p-pille fra firmaet, som er mistænkt for at kunne øge risikoen for blodpropper. Firmaet har allerede betalt erstatning i dyre amerikanske retssager, men hævder, at pillen er ”uskyldig.”

Giftskandalerne

Bayer er mindre kendt for sin udvikling af nye produkter inden for veterinærmedicin, udvikling af genmodificerede afgrøder, gødning m.v. men disse er også meget driftige områder for virksomheden.

Monsanto består af 560 virksomheder i 66 lande med i alt ca. 21.183 ansatte. De er særlig kendte for at have udviklet sakkarin, DDT, PCB, Roundup og ikke mindst Agent Orange, som er særlig kendt fra USA’s krigsførelse i Vietnam.

Monsanto er, modsat Bayer, særdeles kendt for sine patenter på genmodificerede afgrøder og ikke mindst på sin enorme gennemslagskraft med hensyn til at få udbredt disse på bekostning af andre arter, herunder nogle, som ikke er genmodificerede. Monsanto er, som Bayer, en kemi- og medicinvirksomhed, som også udvikler landbrugs-afgrøder, og de har simpelthen fået udviklet arter, som er resistente over for stoffet glyfosat, som er det aktive stof i f.eks. Roundup, hvilket både sikrer dem salget af såsæd og ukrudtsmiddel.Fødevareuhyre

Monsanto har skabt sig noget nær monopolstatus på såsæd i ”farmerbæltet” i USA og en vigtig medvirkende grund er, at deres GMO-sorter vokser hurtigt med stort udbytte. De har forbudt de bønder, som bruger deres såsæd selv at udvikle ny såsæd og har ansat agenter, som holder øje med, at forbuddet overholdes. Hvis en farmer bliver taget i at udvikle ny såsæd, udsættes han for meget dyre retssager og udelukkes fra samarbejde med Monsanto.

Monsanto har haft stort held med at udbrede sine afgrøder til ulande, men både i Afrika, Asien og Mexico kan det være svært at konkurrere med import af afgrøder fra netop USA, som subsidierer sine landmænd markant.

Det er lykkedes Monsanto og andre amerikanske fødevarekoncerner at sikre, at der er store mængder majs og soja i mange af de fødevarer, som masseproduceres i USA, og som ofte herved bliver usunde og medvirkende til, at en meget stor del af befolkningen i USA har diabetes.

Sammenlægningen af de to multinationale virksomheder kan have vidtrækkende, uhensigtsmæssige konsekvenser for verden.

Gift i maden

Selv ser de det som en opgave at ruste sig til at kunne brødføde verdens stadigt voksende befolkning. Det er sandt, at de tilsammen vil kunne skabe basis for, at der produceres massive mængder af fødevarer, men Monsantos dominans på såsæd i USA har ført til begrænsning i antal anvendte arter, og netop muligheden for verdensomspændende stordrift med begrænsning i mangfoldigheden af arter og produkter er en iøjnefaldende fare. Brugen af giftstoffer i produktionen og dermed i maden er vokset, i takt med at fødevarevirksomhederne er blevet større, og man har i årevist svaret på udfordringer med nye ukrudtsarter og sygdomme hos de dyr, vi spiser ved at anvende flere kemiske stoffer. Vi mennesker er herved i stigende grad selv fyldt med giftige kemikalier, og kender ikke fuldt ud de negative konsekvenser deraf.

Fattige lande rammes hårdt

De fattige lande i verden har på ingen måde behov for, at fødevareproduktionen varetages af store multinationale selskaber, men vil snarere have glæde af egne mindre brug, som landene selv regulerer overlevelsen for og bedst ville det fungere for dem, hvis de toldmure, som EU og USA har opsat, ville blive afskaffet.

Sammenlægningen af de to giganter illustrerer med al tydelighed, hvordan monopolkapitalismens magt øges og klassemodsætningerne skærpes på dette aktuelle trin af den kapitalistiske udvikling. Mexico importerer majs fra de subsidiererede amerikanske landmænd i USA og illegale mexicanske arbejdere krydser jævnligt grænsen, for at arbejde under de mest kummerlige forhold på farme i USA.

EU

I EU blev tilladelsen til at bruge giftstoffet Glyfosat, drivstoffet i bl.a. Roundup igen forlænget frem til udgangen af 2017, til trods for at flere undersøgelser viser, at det er farligt for dyr og mennesker. Tilsvarende er det en sej kamp på sigt at forbyde GMO-afgrøder, og giganternes sammenlægning gør den ikke nemmere. Kampen mod TTIP er med alle disse dårlige udviklingsperspektiver mere nødvendig end nogen sinde.

-bis