Økonomi

Af Bo Møller

Frihandel

Kommunisterne, Folkebevægelsen mod EU og andre har ført kampagner mod CETA, TTIP og andre forsøg på at skabe internationale såkaldte handelssammenslutninger, der skal styrke kapitalens magt. De nævnte aftaler er ikke trådt i kraft. TTIP – dvs. den meget store aftale mellem USA og EU, er lagt i graven af galningen fra det Hvide Hus. CETA, der er aftalen mellem EU og Canada, bliver derimod nok godkendt snart. I TV og pressen bliver disse aftaler omtalt som ’frihandelsaftaler’ – men de handler om meget mere end frihandel. Det kan man læse om i Kommunist. Her skal vi se på selve begrebet ’frihandel’.

Teorier om frihandel

Præcis hvornår begrebet frihandel fremkom, vides ikke. En af de store fortalere for den frie handel (altså handel uden told, afgifter og reguleringer) var den engelske økonom David Ricardo, der i 1817 formulerede teorien om de komparative fordele. Kort fortalt går det ud på, at selv om et rigt land (som datidens England) handler med et fattigt land (som Portugal i Ricardos eksempel), så kan begge lande få fordele af den indbyrdes handel. Ideen er, at producerer det fattige land et produkt relativt billigere end det rige land, mens det omvendte er tilfældet for et andet produkt, som det rige land producerer billigere, så er det i begge landes interesse at handle, og derfor er frihandel altså til gavn for begge lande. Nu tog Ricardo det ikke så tungt med, at hvad der er godt for en kapitalist ikke nødvendigvis er godt for hele landet!

Siden Ricardo har mange andre talt varmt om frihandel som det eneste saliggørende. Det er jo i den grad blevet de såkaldte liberales våde drøm, at frihandel skal etableres mellem alle lande (bortset fra nogle ’slyngelstater’, som ’vi’ ikke kan lide).

Karl Marx om frihandel

Gode gamle Marx har selvfølgelig beskæftiget sig med frihandel, som netop på hans tid blev den store åbenbaring for den opvoksende kapitalistklasse. I 1848 (kort tid før Det Kommunistiske Manifest kom til verden) holdt Marx en tale om netop frihandel. Som han blandt meget andet sagde så flot: ’Lad jer ikke blive imponeret af det fine ord ’Frihed’. Det betyder IKKE frihed for alle individer. Det betyder FRIHED for kapitalen til at undertrykke arbejderne!’

Senere i samme tale påviser Marx, at den ’frihed’, som frihandlen indebærer, bare vil betyde, at kapitalens udbytning af arbejderne vil blive udstrakt til så vidt muligt hele jorden i stedet for at være isoleret til nationalstaterne. Afsluttende konkluderer Marx – måske noget overraskende – at netop fordi frihandel er med til at skærpe modsætningerne mellem arbejderklasse og kapital, kan frihandel være en ’hjælp’ til gennemførelsen af den revolution, som Marx og vi andre jo ønsker – en revolution, hvor det er arbejderklassen, der kommer til magten. ’Kun i denne revolutionære forstand stemmer jeg for frihandel’, sagde han klogt og fyndigt. Talen findes vist ikke på dansk, men i tysk oversættelse i Marx Engels Werke bind 4.

Men hvad så?

Man kan godt, som Marx gjorde, se frihandel som noget, der skærper klassekampen og derfor bringer os nærmere revolutionen. På den anden side må vi erkende, at revolutionen nok ikke lige står for døren, og at frihandel derfor er skadelig for arbejderklassen på nuværende tidspunkt, hvor social dumping er et voksende problem.

I de tidligere socialistiske lande var hovedprincippet, at den internationale handel skulle foregå under en stærk statslig kontrol, så den kom befolkningen og ikke kun kapitalen til gavn – og det må også i dag være kommunisternes udgangspunkt. Så frihandel er ikke vores kop te! En regulering til fordel for både importør og eksportør og ikke mindst for arbejderne, der producerer de pågældende varer, der skal sælges over hele kloden, er kommunisternes svar på frihandelen.