Økonomi

Af Bo Møller

De mange på overførselsindkomst

Utallige gange har vi fået at vide, at alt for mange er på overførselsindkomst. De skal i stedet for at være på passiv forsørgelse finde sig et job. For at få dem til det, så er der gennemført en lang række forringelser: Efterlønnen er stort set afskaffet, det er blevet nærmest umuligt for personer under 40 år at få førtidspension og kontanthjælpen er stærkt forringet. Men hvad viser virkeligheden egentlig om problemet – hvis der da er et problem?

Stort fald i antallet af modtagere af overførsler

Vi ser her kun på personer mellem 16 og 64 år – for kommer man op over folkepensionsalderen, så stiger tallet naturligvis pga. de flere ældre, der kommer i disse år. I 2007 – altså før krisen startede – var der 776.000 modtagere af overførselsindkomst. Her ses der bort fra Statens Uddannelsesstøtte, der for mange modtagere kun er et supplement til indkomsten. I 2015 var dette tal faldet til 764.000. Så det er et fald på 13.000 personer lige midt i krisetiden med høj arbejdsløshed. Tallene er omregnet til fuldtidsmodtagere, således at en person, der kun har modtaget overførselsindkomst i fx halvdelen af året, kun tæller som en halv. Og faldet på de 13.000 personer skyldes ikke, at Danmarks befolkning er faldet i perioden – tværtimod er der kommet omkring 4.000 flere.

Antallet af modtagere af overførselsindkomst

6-7-26_Graf

Hvad skyldes faldet?

Faldet mellem 2007 og 2015 skyldes næsten udelukkende, at antallet på efterløn er faldet med 59.000, antallet på førtidspension med 19.000, antallet på revalidering med 6.000 og antallet på sygedagpenge med 23.000. Når antallet på sygedagpenge er faldet så meget, er forklaringen bl.a., at reglerne for udbetaling af dagpengene blev ændret, så man først får udbetalt dagpenge fra det offentlige efter de første 30 sygedage. De første dage af et sygeforløb skal arbejdsgiveren betale. Når antallet på efterløn, førtidspension og revalidering er faldet så meget, så er det et resultat af den førte politik, hvor man fra især borgerlig side gerne vil helt af med disse ydelser. Når man så samtidig påstår, at de forringede ydelser skal kunne få folk til at finde et arbejde i stedet, tager man ikke højde for, at arbejdspladserne ikke er der, og at mange faktisk er for syge og udslidte til at tage et hvilket som helst arbejde.

Folkepensionister

I samme periode – 2007–2015 – er antallet af folkepensionister steget med 224.000 til 1.075.000. Det er en helt naturlig følge af, at der bliver flere ældre. Det vil der blive ved med at komme i de næste år, men det bør ikke opfattes som nogen uoverstigelig økonomisk byrde for samfundet, hvis man prioriterer velfærd over skattelettelser til de bedst stillede!

Så hvad er problemet?

Det store problem er, at der stadig er alt for mange arbejdsløse og ikke, at de får understøttelse eller kontanthjælp. Det er, som kommunisterne så mange gange har sagt, arbejdsløsheden, der skal bekæmpes og ikke de arbejdsløse! At forringe arbejdsløshedsunderstøttelsen og kontanthjælpen kan nok spare nogle offentlige kroner, men giver ikke mere produktion i samfundet, så længe arbejdspladserne ikke er der. Til gengæld forøger det antallet, der lever i fattigdom og nød.