Økonomi

Af Bo Møller

Skat og mangel på arbejdskraft

Især borgerlige kræfter med kuglestøderen Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance i spidsen påstår i tide og utide, at der er mangel på arbejdskraft, og at man derfor er nødt til at sænke skatten for at udvide arbejdsudbuddet. En anden måde at øge arbejdsudbuddet på kan være at hæve pensionsalderen. Det giver i princippet mere arbejdskraft, men samtidig øget nedslidning – men det er jo ikke noget, de fleste folketingspartier tager så tungt.

Er det svært at finde arbejdskraft?

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i foråret 2016 var 29 pct. af landets virksomheder, der havde behov for at ansætte nye medarbejdere. Det var dog kun 6 pct. af virksomhederne, der forgæves havde søgt efter bestemte medarbejderkategorier. 4 ud af 10 af de virksomheder, der forgæves havde søgt bestemte medarbejdere, har selv oplyst, at de nok har søgt på den forkerte måde. I under halvdelen af tilfældene havde virksomheden sørget for at opslå stillingen på Jobnet, og kun i meget få tilfælde havde virksomheden kontaktet kommunens jobcenter, den relevante A-kasse el. lign. Så reelt er der ikke rigtig noget at komme efter: Søger virksomheden effektivt, vil den i langt de fleste tilfælde uden problemer finde den ønskede arbejdskraft. Selvfølgelig kan der være helt specielle forhold i et bestemt område i landet, hvor der ikke lige er en arbejdsløs, som virksomheden kan eller vil ansætte, men det er bestemt ikke det generelle billede. Og er det svært at finde en person, der ønsker jobbet, så kan forklaringen ofte være dårlige løn- og arbejdsforhold.

Problem for lærlingene

Hvis virksomhederne selv var mere villige til at ansætte lærlinge, ville tingene se mere lyse ud. Men faktisk faldt antallet af private virksomheder med mindst 4 ansatte, der havde lærlinge i praktik, fra 27.500 virksomheder i 2013 til 26.800 virksomheder i 2015. 10.600 unge mennesker står i dag i køen for at få en praktikplads. Det er en stigning på 36 pct. i forhold til 2013. Så når der er færre unge, der i dag vil tage en erhvervsuddannelse, er årsagen i høj grad, at de frygter ikke at kunne færdiggøre uddannelsen, da praktikpladsen ikke eksisterer.

Skattetrykket

De borgerlige påstår, at Danmark har verdens højeste skattetryk. Men i følge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det danske skattetryk i dag faktisk det laveste siden 1992. Nok har vi et forholdsvis højt skattetryk, men det er langt fra verdens højeste.

Det påstås, at sænker man skattetrykket og især skatten på den sidst tjente krone – marginalskatten – så vil det øge beskæftigelsen. Men i følge Finansministeriet, der selv laver beregninger af, hvorledes lavere skat skaffer mere beskæftigelse, bygger disse beregninger på en spørgeskemaundersøgelse helt tilbage fra 1996, så meget kan have ændret sig siden. Nyere undersøgelser har derimod ikke kunnet bekræfte, at der sker noget særligt med beskæftigelsen (og dermed arbejdsløsheden), hvis marginalskatten sænkes. Så at sænke eller fjerne topskatten, som det hele især drejer sig om, vil altså ikke have nogen særlig betydning for de 182.000 arbejdsløse, som der var i juni måned.

Hvorfor skal topskatten så afskaffes?

Men en nedsat skat har nogle helt andre virkninger end at øge beskæftigelsen. En afskaffelse af topskatten vil give de rige topskattebetalere en stor reel indkomstfremgang – og det er selvfølgelig rart for dem. Samtidig vil en sænkning af skatten kunne bruges af virksomhederne til at presse lønningerne, og det vil så give virksomhederne en god ekstraprofit. Skattesænkninger betyder også, at der kommer til at mangle endnu flere penge i såvel statskassen som i kommuner og regioner, så den offentlige service vil falde. Hvis man hader offentlig service, er det selvfølgelig godt, men alle undersøgelser viser faktisk, at langt de fleste her i landet prioriterer sygehuse, børnepasning, skoler osv. højere end skattelettelser.