Økonomi

Af Bo Møller

Den fortsatte historie om ejendomsskatten

Skatteministeriet har i oktober udsendt 2 dokumenter: Det ene om hvordan ejendomsvurderingerne kan gøres mere præcise. Det andet om hvordan beskatningen af ejerboliger skal strikkes sammen. Denne sidste rapport har navnet: ’Tryghed for boligejerne’, og det er ret usympatisk, for hvorfor er det kun boligejerne, der skal føle sig trygge? Fra 1. oktober får kontanthjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse nu fattigdomsydelser, der vil skabe fast arbejde til kongens foged med at smide familier ud fra deres lejlighed, når de ikke mere kan betale huslejen!

Det nye vurderingssystem

Det nye vurderingssystem skal fra 2020 danne grundlag for ejendomsbeskatningen. Det ser ud til, at det foreslåede nye system kan give mere præcise ejendomsvurderinger, idet man vil inddrage flere oplysninger i beregningen. Det gælder fx oplysninger om prisen på solgte ejendomme i nabolaget, om afstand til motorvej, strand mv., som er med til at bestemme værdien af det enkelte hus. Stadig er ambitionsniveauet dog lavt: Skatte-ministeren er tilfreds, bare vurderingen rammer inden for 20 pct. fra eller til i forhold til markedsprisen. Som noget nyt erkender man, at der i dele af landet er så få salg, at det ikke er muligt maskinelt at finde frem til en fornuftig vurdering. Her skal menneskeøjne inddrages, der kan se billeder af hus og omgivelser, og det er da bedre end ingenting.

Resultatet af den nye vurdering

Den nye vurdering vil medføre højere vurderinger af enfamiliehuse, ejerlejligheder, udlejnings- og andelslejligheder. Især vil værdien af grunden for etageejendomme stige ganske meget – for ejerlejligheder og andre lejligheder med omkring 330 pct.!

Nye ejendomsskatter

Vurderingen er én ting. Noget andet er, hvorledes ejendommen skal beskattes. Hovedprincippet er, som det har været siden skattestoppet i 2001, at ejendomsværdiskatten i kroner og øre ikke må stige. Så hvis ejendomspriserne stiger, så skal ejerne kompenseres, så de reelt slipper billigere og billigere år for år. Hertil afsættes ikke mindre end 24 milliarder kr.! Selv om det nye vurderingssystem måske giver mere retvisende vurderinger, så tror skatteministeren alligevel ikke på dem, så for en sikkerheds skyld skal vurderingen helt automatisk nedsættes med 20 pct., inden skatten beregnes. Så ingen ejere vil blive urimeligt ramt – men mange vil få en helt urimelig skattelettelse! Hvis vurderingen af en bolig fremover stiger mere end lønningerne, så skal skatten ikke stige. I stedet skal den beregnede skattestigning indefryses, således at den først skal betales, når boligen sælges. Det er i sig selv ret fornuftigt, men oveni alle de andre lempelser for boligejerne, så kommer det nok ikke til at betyde alverden. For at det rigtig skal batte, så sættes skattesatserne kraftigt ned. Ejendomsværdiskatten forventes at blive nedsat fra 1 til 0,6 pct., og da man fremover kun skal betale skat af 80 pct. af vurderingen, så sættes satsen reelt ned til det halve. Den gennemsnitlige grundskyld – altså skatten af selve grunden, der tilfalder kommunen – forventes nedsat fra 26 til 16 promille. Det vil udhule kommunernes økonomi. Der skal gives en særlig skatterabat, der betyder, at nuværende boligejere ikke kan komme til at betale mere i ejendomsskat end tidligere, mens omvendt boligejere, som får en lavere skat, naturligvis skal have skatten tilbage. Denne rabat vil især være til glæde for de rige i whisky-bæltet.

Samlet vil det nye skattesystem være med til at flytte penge fra de fattigste til de rigeste. Det kan derfor undre, at socialdemokratiet fuldt ud støtter op om en politik, der ensidigt er til gavn for de rigere boligejere. Samtidig kan det undre, at det næsten udelukkende er boligejerne, man taler om. Lejere og beboere i andelslejligheder betaler faktisk også ejendomsskat via huslejen.