Økonomi

Af Bo Møller

Prisen på indvandring

I en forskningsrapport har 2 forskere fra Københavns Universitet og SFI opgjort det offentliges nettoindtægt ved indvandring fra andre EU-lande. Rapporten er bl.a. omtalt i Politiken. Der er interessante tal i rapporten, men desværre også en del mangler.

Rapportens indhold

Rapporten dækker indvandring fra andre EU-lande – dvs. fra vesteuropæiske lande, men også fra de ’nye’ især østeuropæiske lande. Af de 160.000 indvandrere fra EU i 2013 kom 46 pct. fra de nye EU-lande. Rapporten kommer frem til, at indvandringen er en overskudsforretning for det offentlige. Den opgør, hvor meget indvandrerne betaler i skat og moms og herfra trækkes udgifterne til deres folkepension, dagpenge, kontanthjælp, børnetilskud, brug af sundhedsvæsen, børnepasning og uddannelse. Overskuddet pr. indvandrer er så opgjort til i gennemsnit 21.205 kr.

Mangler ved analysen

Man kan stille spørgsmålstegn ved flere tekniske forudsætninger i beregningerne, men der er også væsentlige mangler:

  • Der tages ikke højde for, at indvandrere, der kommer i job, kan forhindre en dansker i at få jobbet. Det betyder så måske, at indvandreren isoleret set giver overskud, men hvis en dansker til gengæld skal have understøttelse, fordi hans job er taget, så er sagen en anden. For danske arbejdsgivere er det ofte en fordel at ansætte udlændinge, fordi de er billigere. Hvis de overhovedet modtager fagets mindsteløn, er der normalt tale om, at mindstelønnen ligger langt under det almindelige lønniveau. Var jobbet besat af en dansker til en almindelig løn, så ville hans betaling af skat og moms være væsentligt højere.
  • Rapporten påstår, at den dækker alle indvandrere og alle indkomster. Det gør den ikke! Der er faktisk en del udlændinge fra EU-lande, der ikke betaler skat til Danmark – enten pga. skattesnyd eller fordi de er ansat af et udenlandsk firma, der udfører arbejdet i Danmark på en måde, så arbejdernes lønninger ’kun’ kommer til at optræde som en udgift for den udenlandske virksomhed, uden at beløbet bliver beskattet i Danmark.
  • Ved beregningen af hvilke udgifter for det offentlige, som vedrører indvandrerne, tages der ikke højde for, at indvandrerne har en helt anden aldersprofil end danskerne. En meget stor del af EU-indvandrerne er mellem 25 og 44 år. Med den alder modtager de ikke folkepension, de trækker mindre på sundhedssystemet, ofte har de ladet kone og børn blive hjemme, så de benytter heller ikke børnepasning og uddannelsessystemet. Selv om der i 2013 var tale om lave offentlige udgifter til indvandrerne, vil det ændre sig, når de bliver ældre, eller når de stifter familie her i landet.

Analysens 3 magre konklusioner

  1. EU’s frie bevægelighed for arbejdskraft har ikke undermineret velfærdssystemet i Danmark, påstås det. Det er der nu ikke noget bevis for! Det danske velfærdssystem er blevet undergravet voldsomt af netop EU!
  2. På trods af, at EU er blevet udvidet med optagelsen af de østeuropæiske lande, er der ifølge analysen stadig et positivt resultat set ud fra det offentliges side. Men der tages ikke højde for, at denne mulige gevinst vil forsvinde, når indvandrerne bliver ældre eller får børn.
  3. Immigranter, der kun har været i landet i kort tid, bidrager mindre til det offentlige via skatter og afgifter, men samtidig modtager de mindre i form af overførsler og træk på sundhedsvæsen. OK, men her er det igen i høj grad indvandrernes alders- og familiesammensætning, der spiller ind.

Samlet er analysen ganske mangelfuld og kan ikke rigtigt bruges til noget. Den siger ikke noget nyt om de store spørgsmål, som præger dagens debat: Er ydelserne til indvandrere for store? Hvad skal man gøre med ydelser, der sendes ud af landet (fx børnecheck til børn i udlandet)? Hvad med social dumping?