Økonomi

Af Bo Møller

Skatteskandalen

Økonomen skal denne gang ikke handle om vores skæve skattesystem, der tilgodeser de velstående. I stedet skal det handle om, hvorledes de mange penge, der skal betales i skat, bliver kradset ind. Der har i de senere år været ikke så få skandale­sager, hvor skatteopkrævningen ikke har fungeret. For de største af disse sager har det især været de mere velstående, der har scoret på den elendige administration.

Hvad er SKAT?

SKAT er det statslige skattevæsen, der tager sig af opkrævningen af indkomst- og selskabsskat, moms og afgifter. SKAT har i 2016 6.189 ansatte (omregnet til helårsårsværk). Disse 6.189 personer skal stå for at opkræve over 900 milliarder skattekroner. Det betyder, at hver enkelt medarbejder i SKAT i gennemsnit står for opkrævningen af 148 millioner kr. Antallet af ansatte hos SKAT har været stærkt faldende. For 10 år siden i 2006 var der 9.170 ansatte, så der er skåret omkring 1/3 væk. Hertil kommer, at der tidligere var ansat mange skattefolk i kommunerne, der i dag er væk. Det er en stor del af forklaringen på, hvorfor det gik så galt. Andre forklaringer er almindelig uduelighed, men også at teknikken ikke har været i orden. SKAT har ikke har egne edb-systemer, men køber edb-ydelser i dyre domme af CSC, der er et amerikansk IT-firma. Det virker ikke betryggende, når man tænker på aflytningssager mv. foretaget af amerikanske efterretningstjenester.

Hvad gik galt?

• Manglende kontrol af refusion af udbytteskat: Det gav udenlandske svindlere mulighed for at få udbetalt måske omkring 10 milliarder kr., helt uden at de havde betalt den udbytteskat, som ordningen skulle give refusion for. Når det kunne lade sig gøre er hovedårsagen, at der kun var ganske få medarbejdere til at kontrollere de knap 30.000 ansøgninger om refusion. Det beløb, der er svindlet for, kommer nok aldrig tilbage i statskassen.
• Momssvindel er en yndet sport for kriminelle med eller uden jakkesæt. Det foregår fx ved, at en række firmaer i Danmark og et andet EU-land køber og sælger til hinanden. Gør man det smart, kan man kræve den allerede betalte moms ved indkøb af varerne refunderet af SKAT. På et tidspunkt sælges varerne så rigtigt med 25 pct. moms, men nu ’glemmer’ man at indbetale momsen til SKAT. I stedet lukker firmaet og ejerne fordufter. Hvor meget svindlen udgør, vides ikke, men EU skønner, at der i EU i alt svindles for op mod 400 milliarder kr. i moms.
• Det system til at foretage ejendomsvurderinger, man indførte efter at have afskaffet kommunernes ejendomsvurderinger, kom aldrig til at virke ordentligt. Det har måske ikke ført til svindel, men til yderst tvivlsomme vurderinger, der har betydet, at ejendomsskatterne er opkrævet meget tilfældigt. Igen var det statens spareiver, der betød, at man først fyrede vurderingsmænd i kommunerne og så regnede med, at man havde et nyt og bedre system. Det havde man bare ikke, så tingene sejler.
• EFI, Et Fælles Inddrivelsessystem, skulle spare mange mandetimer til opkrævning af manglende betalinger af skat, bøder, betaling for børnepasning osv. I god tid før systemet var bare nogenlunde planlagt, fyrede man så de kommunale pantefogeder og overlod opkrævningsopgaven til SKAT. Det gik frygtelig galt. De forkerte blev opkrævet beløb, mens mange, der skyldte store summer, aldrig så en opkrævning. Nu er systemet opgivet, men der er langt fra styr på sagerne, og mange penge vil være tabt for statskassen og for kommunerne.

Fælles for disse og mange andre sager er, at de har kunnet finde sted, fordi SKAT er stærkt underbemandet. Oveni alle skandalesagerne vil man nu flytte et større antal skattefolk fra København til provinsen. De fleste vil ikke flytte med, så der skal startes op med uøvet personale. Det vil uden tvivl føre til flere skandaler!