OK 17: Sejr til Arbejdsgiverforeningen

Industribaronerne fastholdt deres store overskud – såkaldt konkurrenceevne

Af Tscherning Johansen

Søndag den 12. februar sluttede endnu et afsnit i den farce, overenskomstforhandlingerne efterhånden har udviklet sig til. CO Industri’s og DI’s forhandlere enedes om et forslag til ny overenskomst der skal løbe hele 3 år.

Det blev proklameret, at den skal danne grundlag for de efterfølgende branchers overenskomster mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne.

Det glemte opsving

Forud for forhandlingerne har medierne været fulde af historier og tal om det økonomiske opsving og de kæmpe profitstigninger, som lønmodtagerne med rette har forventet at få deres berettigede del af. Dertil nødvendige tiltag for at lempe på de hårde pensionsvilkår, de seneste 2 regeringer har vedtaget.

Kravene

Fagbevægelsens forhandlere gik til forhandlingerne først og fremmest med krav fra medlemmerne om væ-sentlige lønstigninger, sikring mod social dumping, tryghed i ansættelsen og bedre forhold for de seniorer, der nu skal være år længere på arbejdsmarkedet. Dertil langt bedre muligheder for efteruddannelse tilpasset de ændrede krav til arbejdskraften og sikring af praktikpladser til lærlinge.

Hvad er de så kommet hjem med?

For den længere tid på arbejdsmarkedet kan de nedslidte fremover få lov at købe sig til 30 seniordage om året. Selvbetalt hvile, som arbejdsgiverne oven i købet vil kunne udnytte til at presse deres folk på egenfinansieret ”ferie” i perioder med mindre arbejde.

Til gengæld har arbejdsgiverne fået bedre muligheder for såkaldt fleksibel arbejdstid. Det vil sige længere arbejdsuge i perioder.

Der er blevet afsat 200 millioner til efteruddannelse af ufaglærte, men det er arbejdsgiverne, der bestemmer over pengene og udvælger dem, der skal videreuddannes, og hvad indholdet af uddannelserne skal være. Og endelig bliver arbejderne jo nærmest forgyldt! Tillidsmændene på arbejdspladserne skal nu ud og forhandle lønnen lokalt, der er dog afsat en lønstigning af mindstelønnen på kr. 6,00 over 3 år det vil sige 119,65 kr. i timen om 3 år! Det må da blive noget af en fest. Og lærlingene er sandelig også blevet betænkt. De får en lønstigning på 1,7%. For en lærling på sidste modul vil det komme til at betyde en lønstigning på ca. kr. 230,00 om måneden.

Reaktionerne

Det bliver svært for forhandlerne at komme hjem med dette resultat. Der er jo ikke sket noget. Ikke noget positivt i hvert fald. Lønstigningerne dækker ikke engang inflationen, så der er i virkeligheden lagt op til 3 års fald i levestandarden for lønmodtagerne, mens profitterne på deres arbejde stiger voldsomt.

Der skal derfor en kampagne i gang for et stort nej til denne fornærmelse. Den er umulig at sluge.