skip to Main Content

OK 18 i solidaritetens navn

Overenskomsterne på det offentlige område skal nu fornyes og kravene er stillet

– Ufaglærte skal have et gevaldigt kompetenceløft ved overenskomsternes fornyelse. Helt konkret skal nyansatte efter to år have pligt til at uddanne sig og blive faglærte inden for deres felt. Samtidig skal ufaglærte, der har været i længere tid i deres fag, have ret til det samme. Sådan lyder et af hovedkravene fra FOA, der nu har udvekslet overenskomstkrav med arbejdsgiverne for ansatte på det offentlige område.

– Fremtiden kalder nemlig på flere faglærte til at varetage de stadigt flere og mere krævende velfærdsopgaver, vi som samfund står overfor. De mange dygtige offentligt ansatte skal derfor have ret og pligt til gennem uddannelse og efteruddannelse at få et kompetenceløft, der kan bidrage til et løft af velfærden. Den interesse bør kommunerne og regionerne også have, lyder budskabet fra forbundsformand Dennis Kristensen.

Løn og pension

Lønspørgsmålet er afgørende for FOA.

– Samfundsøkonomien er stærk og i vækst. Krisen har vi rystet af os, så der er penge til at mere end alene at sikre reallønnen, påpeger Dennis Kristensen, der også her mener, at det må være i arbejdsgivernes klare interesse at give de offentligt ansatte anerkendelse i form af kroner og ører.

– På de offentlige arbejdspladser tørster de efter flere kompetente ansatte. Ikke mindst på omsorgsområdet mangler kommunerne hænder. Det problem vil kun blive større, hvis ikke det gøres mere attraktivt at træde ind i de fag, siger forbundsformanden.

Ud over en sikring af reallønnen, som er et krav fra alle organisationer i Forhandlingsfællesskabet, lyder FOA’s krav blandt andet, at der skal gives mere i løn igennem ændringer i pensionsbestemmelserne.

– Flere skal have pension af mere. Det er ikke rimeligt, at elever ikke er sikret pension, ligesom de ansatte bør få pension af flere af deres løndele – det vil også sige tillæg, tilføjer Dennis Kristensen.

En mærkesag er også, at der afsættes en særlig ligeløns- og en lavtlønspulje, som er kommet på Forhandlingsfællesskabets fælles kravliste.

Sat på standby

Forhandlingerne om de nye overenskomster er imidlertid gået i stå, allerede inden de egentligt er startet op. Det skyldes, at alle de 51 faglige organisationer har valgt at stå bag lærerne, der i 2013 blev lockoutet og siden, gennem et lovindgreb, blev tvunget til at følge bestemte arbejdstidsregler.

– Det er et grundlæggende vilkår i den danske model, at overenskomsterne indeholder aftaler om arbejdstid, og man har derfor i Forhandlingsfællesskabet indgået en aftale om, at man ikke vil forhandle om nye overenskomster, før man er sikker på, at KL og Moderniseringsstyrelsen optager reelle, frie og fair forhandlinger om arbejdstiden med organisationerne på undervisningsområdet.

– Vi har indgået en musketér-ed med de øvrige faglige organisationer om at stå bag lærernes kamp for det, der er en del af kernen i en kollektiv overenskomst: En aftale om spillereglerne for håndteringen af arbejdstiden. Da der ikke er udsigt til et fælles fundament for en arbejdstidsaftale, må vi meddele, at vi ikke er indstillet på at gå i gang med at forhandle om nye overenskomster, siger FOA’s formand Dennis Kristensen.

I solidaritetens navn

Hvis ikke KL og ”moder-ni-se-rings”-styrelsen kommer til fornuft, vil en storkonflikt kunne blive konsekvensen. Men for de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet står de kommende forhandlinger i solidaritetens navn, som vil gøre denne overenskomstfornyelse til noget særligt.

– Pagten, vi har indgået, omfatter lærernes arbejdstid, de statsansattes frokostpauser, og en pulje til at hæve lønnen for de kvindedominerede fag og de lavtlønnede. Det er en række problemer, som ikke hver for sig vedrører alle offentligt ansatte. Men da vi alle har noget i klemme, betyder det, at vi alle har brug for at støtte hinanden, lyder det fra Dennis Kristensen.

-bc

Back To Top